Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonOLED-TV bliver snart billigere - FlatpanelsDK

OLED-TV bliver snart billigere

25 Nov 2013 | Rasmus Larsen |

Samsung og LG har begge sendt deres OLED-TV ud på udvalgte markeder, mens Sony og Panasonic har noget på vej. Priserne er faldet en smule, men snart melder nye producenter sig på banen. Nye produktionsmetoder kan gøre OLED-skærme 30 % billigere end LCD, siger en producent af produktionsmaskinerne.

OLED-TV bliver snart billigere

Samsung og LG producerer deres egne OLED-TV og det forlyder, at de begge er ved at få bedre styr på produktionen. Der kommer færre defekte OLED-paneler ud og begge producenter er netop nu ved at sætte nye produktionsmaskiner op i Korea.

Men også fra Kina forlyder det, at OLED-fabrikkerne er på vej op. TCL, der i visse måneder er verdens tredjestørste tv-producent, har fået godkendt en stor 8,5. generations skærmfabrik, som både skal producere LCD og OLED-paneler. TCL vil producere 55” OLED-paneler. Opførslen af fabrikken starter i slutningen af 2013. En anden kinesisk skærmproducent, BOE, har også planer om at opsætte en 8. generations OLED-fabrik til tv-skærme, men der er ikke sat dato på endnu.

OLED-printer
Sådan kan en en OLED-produktionsmaskine ud. Denne her printer OLED-panelerne. Billede: OLED-Info.com


30% billigere end LCD

En anden interessant nyhed kommer fra USA, hvor firmaet Kateeva er blevet klar med en print-produktionsmaskine, som kan ”printe” OLED-paneler. Den er velegnet til masseproduktion og siges at kunne sænke produktionsomkostningerne betydeligt.

Direktøren påstår sågar, at OLED-paneler produceret på maskinen har potentialet til at blive 30 % billigere end tilsvarende LCD-paneler – men dog ikke fra start. Produktionsmaskinen kan producere OLED-paneler med 4K-opløsning helt ned til 31”. Der kan produceres seks 55” OLED-paneler på 90 til 120 sekunder. Maskinen vil blive solgt til skærmproducenter rundt om i verden meget snart. Den kaldes YIELDJet og siges at være verdens første af sin slags.

Sony og Panasonics planer er ikke kendt af offentligheden, men Panasonic har tidligere fremvist prototyper, som er ”printet” ud, ligesom maskinen på billederne kan gøre det.

OLED-printer
Et printhoved bevæger sig med høj fart henover substrater af f.eks. glas, metal eller plastik og skaber derved OLED-skærme. Billede: OLED-Info.com


Samsung og LG lancerede begge deres OLED-TV til 15.000 dollars i USA tidligere på året, men de er sidenhen blevet sat ned til 9000 dollars. I Danmark starter LGs OLED-TV på 80.000 kroner.

- Kilder: OLED-Info.com & Engadget

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |

Sonys 2024-funktioner kommer også til A95L (QD-OLED)

19 Apr 2024 |

'Auto-kalibreret' Prime Video-profil introduceres i Sony TV

19 Apr 2024 |

Første kig: Nintendo retro-spil på Apple TV 4K og TV via AirPlay

19 Apr 2024 |

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |