Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonCanal Digital får 3 nye danske HD-kanaler - FlatpanelsDK

Canal Digital får 3 nye danske HD-kanaler

18 Nov 2013 | Rasmus Larsen |

Canal Digital styrker i starten af det nye år deres HD-udbud med 3 nye danske HD-kanaler. Der er tale om TV2 Zulu, TV 2 Fri og Canal 8, som alle begynder at sende i HD hos Canal Digital fra 9. januar 2014.

Canal Digital får 3 nye HD-kanaler

Canal Digital har gennem mange år været fortaler for HD-billedkvaliteten og deres parabolnet har kapacitet til at sende det. I takt med at flere og flere familier får større skærme ind i stuerne, mener Canal Digital, at HD-billedkvalitet bliver endnu vigtigere. Derfor ønsker Canal Digital ikke blot at sende deres tv-kanaler i HD, men vil også gerne sende dem ud med mindre komprimering end andre tv-udbydere, fortæller de.

Første oplevelse med PlayStation 4
Canal 8 vil blandt andet vise Europa League i HD


- ”De store fladskærme er designet til at opfange og vise så detaljerede billeder, at det er synd og skam at lade sig nøje med et ringere tv-signal. Som satellit-tv operatør ligger det i Canal Digitals DNA, at signal-kvaliteten skal være i orden. Derfor udvider vi løbende med flere af de bedste tv-kanaler i HD. Men vi sender også tv-kanaler i standard definition med ekstra stor signal-styrke, simpelthen fordi tv-oplevelsen hjemme hos vores kunder bliver så meget bedre, når fladskærmen forsynes med et ordentligt tv-signal,” siger Catja Middelboe Andersen, kommunikationsdirektør i Canal Digital Danmark.

Canal Digital er derfor også glade for, at der nu åbnes op for tre nye danske tv-kanaler i HD-billedkvalitet. TV 2 Zulu, TV 2 Fri og Canal 8 starter med at sende i HD til alle Canal Digitals tv-kunder fra 9. januar. Det betyder også, at Canal 8 nu bliver en del af den mindste local-pakke.

I Canal Digitals udsendelse i dag henvises desuden til FlatpanelsDKs test af bitrate hos tv-kanaler. Læs mere om de tre nye HD-kanaler på Canal Digitals infoside her.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

'Dune 2' kan nu købes og lejes i 4K Dolby Vision & Atmos – se priser

16 Apr 2024 |

Bekræftet: Disney+ får Europa League & Conference League i Danmark

16 Apr 2024 |

Streamingforbruget når nye højder Danmark

16 Apr 2024 |

Altibox udmelder store prisstigninger på tv-pakker

16 Apr 2024 |

DTS:X lander på Disney+ i maj med 18 Marvel-film og Queens-koncert

15 Apr 2024 |

Medie: Disney tæt på store fodbold-rettigheder i Danmark

15 Apr 2024 |