Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonOculus arbejder på svimmelheds-problemer & 4K - FlatpanelsDK

Oculus arbejder på svimmelheds-problemer & 4K

18 Oct 2013 | Rasmus Larsen |

Et af de produkter, som vi følger med stor interesse er Oculus Rift. Selskabet bliver ved med at forbedre deres prototyper og siger, at de sigter mod en oplevelse helt uden svimmelhed for alle brugere. De arbejder også på 4K-opløsning, ifølge AllThingsD.

Oculus arbejder på svimmelheds-problemer & 4K

Tilbage i 90'erne kom der adskillige VR-produkter, men et af de store klagepunkter var svimmelhed (og en generelt dårlig oplevelse). Den samme klage blev hørt, da 3D senest kom ud i biografer og på tv-skærme, og visse brugere har også klaget over, at Oculus Rift gør dem svimle. Oculus er opmærksomme på udfordringerne og siger, at de arbejder på helt at eliminere problemer med svimmelhed for alle brugere.

Oculus Rift
Udvikler-versionen af Oculus Rift, foto: Rasmus Kønig Sørensen


Direktøren Brendan Iribe forklarer, at han selv oplevede problemer med svimmelhed efter blot to minutter i selskab med en af de tidlige prototyper, hver eneste gang – men det er blevet meget bedre. Han fortæller, at han med den seneste prototype kan spille uafbrudt i 45 minutter helt uden problemer.

Problemerne kan skyldes flere faktorer, herunder forsinkelse, sløring, lav opløsning mm.

Hvad angår opløsning, så siger Iribe, at Oculus Rift bestemt vil få en skærm med 4K-opløsning på et tidspunkt, men det er ikke klar endnu. Oculus Rift vil endda kunne fungere gnidningsfrit med spilkonsoller såsom PlayStation og Xbox, men for fuld kompatibilitet, vil det kræve, at spilkonsolproducenterne vil licensere den som officielt tilbehør.

- “You can’t imagine what it’s going to look like when it’s 4K,” sagde Brendan Iribe, CEO til AllThingsD. “It’s not now, but it’s coming.”

FlatpanelsDK har for nylig testet Oculus Rift developer edition. En version til forbrugerne er på vej, men Iribe siger, at det helt afgjort ikke bliver i 2013. 2014 kan være året, men direktøren vil ikke ud med en endelig bekræftelse.

- Kilde: AllThingsD

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i april

29 Mar 2024 |

Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

28 Mar 2024 |

Læk: Ny hvid Xbox Series X dropper UHD Blu-ray drevet

28 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

28 Mar 2024 |

Sony søsætter satsning på gratis-kanaler med reklamer i Danmark

28 Mar 2024 |

Philips Hue får dybere integration med Samsung TV

27 Mar 2024 |