Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonToshiba fyrer 50% af tv-afdeling, lukker fabrikker - FlatpanelsDK

Toshiba fyrer 50% af tv-afdeling, lukker fabrikker

30 Sep 2013 | Rasmus Larsen |

Det går ikke godt for Toshiba på tv-markedet og som konsekvens bliver de nu nødt til at afskedige halvdelen af de ansatte i tv-afdelingen. Toshiba lukker også to af deres i alt tre tv-fabrikker udenfor Japan.

Toshiba lukker to tv-fabrikker

Det går ikke godt for Toshibas salg af tv-skærme, hvorfor de nu ser sig nødsaget til at skære kraftigt ned. Der skal fyres 3000 mennesker i deres tv-afdeling, hvoraf 400 får job i en anden afdeling af Toshiba.

Toshiba har i dag tre tv-fabrikker uden for Japan, som samler deres tv, blandt andet for at sænke omkostningerne og spare toldudgifter. To af disse skal lukkes, men det vides endnu ikke om det er fabrikkerne i Kina, Indonesien eller Polen. Hvis sidstnævnt lukkes, betyder det formentlig et mindre fokus på Europa.

Toshibas Ultra HD-tv
Toshibas nye Ultra HD-tv er meldt på til Europa, men vi ved ikke om de seneste beslutninger vil ændre på det


Toshiba er en af de gamle japanske brands, som har været ramt af primært Samsung og LGs store popularitet og i de seneste år også kinesernes opblomstring. Heldet har dog heller ikke altid været med Toshiba. Blot dage efter den store tsunami i Japan stod FlatpanelsDK i Rom, hvor cheferne for Toshiba tydeligvis var meget berørte, både erhvervsmæssigt og personligt, efter tragedien.

Toshiba forlader ikke tv-markedet, men med de nye tiltag vil 70 procent af deres tv-produktion nu være outsourcet til andre fabrikker. Toshiba håber på, at de allerede i anden halvdel af dette regnskabsår kan få plus på tv-afdelingen igen. Der skæres også ned indenfor PC.

- Kilde: Reuters

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Netflix' satsning på live-sport begynder at tage form

29 Mar 2024 |

Apple eksperimenterer med sport i 8K 3D

29 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i april

29 Mar 2024 |

Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

28 Mar 2024 |

Læk: Ny hvid Xbox Series X dropper UHD Blu-ray drevet

28 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

28 Mar 2024 |