Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony sænker pris på X9 4K-tv med 15.000 kr. - FlatpanelsDK

Sony sænker pris på X9 4K-tv med 15.000 kr.

02 Sep 2013 | Rasmus Larsen |

Efter der udbrød priskrig på 4K-tv i USA, er priserne raslet ned. Samsung sænkede for nylig prisen på deres 4K-tv med 10.000 kr. og nu er Sonys prisreduktion også slået igennem i Danmark. Sony sænker priserne med op til 15.000 kr.

Sony sænker pris på X9 4K-tv med 15.000 kr.

Sonys X9-fladskærme med 4K-opløsning blev lanceret i juni, og her knap 3 måneder efter er konkurrencen skærpet. FlatpanelsDK havde naturligvis allerede opsnappet, at et prisfald var på vej, men nu er de nye, reducerede priser officielle hos Sony Danmark.

Sony X9
Sonys X9 er sænket markant i pris


Sonys X9-modeller blev lanceret i 55 og 65” til hhv. 40.000 og 60.000 kroner. Med prisfaldet har Sony skåret 7.000 og 15.000 kroner af priserne, så de nu koster 32.999 og 44.999 kroner.

Sonys X9-fladskærme har allerede solgt godt på verdensplan, specielt i USA og Asien, forlyder det i branchen, men 4K-fladskærme er naturligvis stadig en meget lille del af det overordnede tv-marked. Det vil givetvis ændre sig i de kommende år, og det forlyder desuden, at Sony vil lancere billigere 4K-tv uden de store højttalere, måske allerede i denne uge på IFA 2013. I USA kan man købe et kinesisk 39” 4K-tv til under 700 dollars.

De lavere priser på Sonys tv er endnu ikke slået igennem overalt. FlatpanelsDK har forsøgt at få en kommentar fra Sony Danmark omkring prisfaldet uden held.

Læs også FlatpanelsDKs test af Sony X9 her.

- Tak til Kim Tranberg for tip

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

28 Mar 2024 |

Læk: Ny hvid Xbox Series X dropper UHD Blu-ray drevet

28 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

28 Mar 2024 |

Sony søsætter satsning på gratis-kanaler med reklamer i Danmark

28 Mar 2024 |

Philips Hue får dybere integration med Samsung TV

27 Mar 2024 |

Amazon Prime Video skal sende Premier League hver lørdag i Danmark

27 Mar 2024 |