Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDell præsenterer 4K-skærm kaldet UltraSharp 32 - FlatpanelsDK

Dell præsenterer 4K-skærm kaldet UltraSharp 32

24 Jul 2013 | Rasmus Larsen |

Dell har afsløret sin nye UltraSharp 32, en 32-tommer PC-skærm med 4K-opløsning. Skærmen har et IGZO-baseret panel og lander i handlen fra fjerde kvartal af 2013. Prisen er endnu ikke annonceret.

Opdatering: Skærmen vil blive kaldet UP3214Q.

Dell præsenterer 4K-monitor kaldet UltraSharp 32

Dell udvider sin UltraSharp-modellinje med den nye UltraSharp 32, som henvender sig til professionelle indenfor video, foto og grafik.

Dell UltraSharp 32
Dells første 4K-monitor, UltraSharp 32

32” panelet i skærmen har en imponerende opløsning på 3840x2160 pixels; ofte kaldet Ultra HD eller 4K-opløsning. Panelet er baseret på IGZO-transistorer, som giver bedre pixelmobilitet. Sharp er pt. den eneste producent med en IGZO-produktion, så det ser ud til at Dell går væk fra IPS-panelteknologien og i stedet bruger Sharps VA-panelteknologi i UltraSharp 32. Dell har dog ikke bekræftet paneltypen i skærmen. Dell nævner desuden, at skærmen understøtter 1,07 milliarder farver, hvilket foreslår, at der er tale om et 10-bit panel i modsætning til 8-bit paneler, som bruges i typiske skærme. Skærmen kan tilsluttes via DisplayPort, mini DisplayPort eller HDMI. Det har også en indbygget USB-hub og en SD-kortlæser på venstre side af rammen. Designet er stort set uændret i forhold til nuværende Dell-skærme med en mat sort ramme, men dog med en opdateret aluminiumsfod, som muliggør højde, dreje, vippe og pivot-justering. Dells første 4K-skærm, UltraSharp 32, kommer i handlen i fjerde kvartal af 2013. Prisen oplyses ikke, men forvent en høj prislap.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |

Sonys 2024-funktioner kommer også til A95L (QD-OLED)

19 Apr 2024 |

'Auto-kalibreret' Prime Video-profil introduceres i Sony TV

19 Apr 2024 |

Første kig: Nintendo retro-spil på Apple TV 4K og TV via AirPlay

19 Apr 2024 |

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |