Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLoewe lancerer Individual Slim Frame TV - FlatpanelsDK

Loewe lancerer Individual Slim Frame TV

02 Jul 2013 | Rasmus Larsen |

Loewe lancerer deres seneste tv kaldet Individual Slim Frame TV. Navnet kommer af den nye slanke ramme og mere end en million forskellige designvarianter, som kunden kan vælge ud fra.

Loewe lancerer Individual Slim Frame TV

Loewe fortsætter deres serie af Individual-serien med den seneste udgave, der har fået betydeligt slankere ramme omkring billedpanelet samt ny billed- og Smart TV-teknologi.

Loewe Individual Slim
Loewe lancerer Individual Slim Frame, der kan individualiseres af køberen

Tv’et kan individualiseres som ingen andre tv. Køberen kan vælge rammen i højglans hvid, højglans sort, alu-sølv og alu-titan. Herudover kan man vælge fra et hav af tv-stander løsninger, lige fra loftbeslag til rack-beslag samt udskifte sidelisten på tv’et. Det giver over 1 million forskellige designvarianter, ifølge Loewe selv.

Loewe Individual Slim
Loewe lancerer Individual Slim Frame, der kan individualiseres af køberen

Smartere og med fokus på lyd

Loewe fremhæver Individual Stereo Speaker stereo-systemet, som er en soundbar udviklet specifikt til de nye tv. Den består af i alt 8 højttalere, hvor der loves både klar diskant og kraftig basfundament.

Loewe Individual Slim
Loewe lancerer Individual Slim Frame, der kan individualiseres af køberen

Selve tv’et er baseret på et 200 Hz LCD-panel med kant-led-belysning. Der er også indbygget en harddisk på 750 GB til optagelse af tv-programmer. Optagelserne kan desuden sende til husets andre Loewe tv-skærme. Fra Loewes Home Screen får man adgang til internet-tjenester såsom YouTube. Der tilføjes løbende nye tjenester, men der nævnes dog intet om hverken Netflix, YouBio eller Viaplay.

Loewe Individual Slim
Loewe lancerer Individual Slim Frame, der kan individualiseres af køberen

Loewes Individual Slim Frame TV kan også styres via den interaktive Assist Media App til iPad, hvorfra man har adgang til tv-guide. De nye Loewe Individual Slim-modeller kommer i handlen i juli i 40, 46 og senere 55 tommer. Prisen på 40” starter på 29.999 kroner uden højttaler og stand.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

28 Mar 2024 |

Læk: Ny hvid Xbox Series X dropper UHD Blu-ray drevet

28 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

28 Mar 2024 |

Sony søsætter satsning på gratis-kanaler med reklamer i Danmark

28 Mar 2024 |

Philips Hue får dybere integration med Samsung TV

27 Mar 2024 |

Amazon Prime Video skal sende Premier League hver lørdag i Danmark

27 Mar 2024 |