Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSharps 90" TV i handlen, koster 100.000 - FlatpanelsDK

Sharps 90" TV i handlen, koster 100.000

20 Jun 2013 | Flatpanels |

Sharp sender nu verdens største LED-model på imponerende 90 tommer i handlen i Danmark. Tv’et kommer med Sharps X-Gen 3D-panel. Det skal koste lige under 100.000 kroner.

Sharps 90 " TV i handlen, koster 100.000

FlatpanelsDK har tidligere afsløret, at Sharp havde et 90” TV på vej til Danmark. Det er nu landet i de danske butikker.

Sharps nye 90-tommer
Sharps nye 90-tommer er i butikkerne.

”Dette er tv’et for alle, der vil have det største tv uden at give afkald på billedkvaliteten. Vort 90” LED-tv overgår alt, hvad forbrugerne hidtil har oplevet med LED-tv og giver en fantastisk seeroplevelse, der er så medrivende, at det føles som om, du er en del af handlingen”, siger Per-Martin Öhman, nordisk produktchef for Sharp Electronics Nordics. Det 90-tommer store tv er baseret på Sharps X-gen 3D-panel og en kraftig billedprocessor. Panelet er Full HD og Sharp forbedrer gengivelsen af bevægelse med Active Motion 200Hz-systemet. Tv’et viser både 2D og 3D vha. den aktive 3D-teknologi. Tv’et er døbt LC-L90LE757E og det viser også indhold fra nettet via AQUOS NET+ platformen, hvor man har adgang til visse streamingtjenester, Skype og andre tjenester. Tv’et kan desuden styres fra en Apple eller Google-baseret smartphone eller tablet vha. AQUOS Remote Lite app’en. Der er indbygget tre tv-tunere i skærmen (DVB-T2/DVB-C/DVB-S2) samt en USB-medieafspiller. Til de helt store filmoplevelser anbefales en Blu-ray-afspiller, som naturligvis kan tilsluttes via HDMI-stik. Tv’et måler 90 tommer diagonalt, hvilket kan oversættes til en længde på 2 meter og en højde på 1,2 meter. Det kan stå på fod, men også hænges på en væg pga. den relativt lave vægt på 65 kilogram. Tv’et er i øvrigt mærket med energimærkningen A++, hvilket er opnået ved at bruge et bagbelyst LED-system. Sharp AQUOS LC-90LE757E er i de danske butikker nu til en vejledende pris 99.995 kroner.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Eksklusivt første kig: Sonys nye 2024 miniLED LCD og OLED TV

17 Apr 2024 |

Sony vender blikket mod 4000 nits som næste skridt for HDR

17 Apr 2024 |

Første lyt: Sonys 2024 Bravia Theatre soundbarer, 360-lydsystem

17 Apr 2024 |

DR melder om succes med nyt DRTV-arkivtilbud

17 Apr 2024 |

'Dune 2' kan nu købes og lejes i 4K Dolby Vision & Atmos – se priser

16 Apr 2024 |

Bekræftet: Disney+ får Europa League & Conference League i Danmark

16 Apr 2024 |