Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsungs OLED-TV-fabrik står klar sidst i 2013 - FlatpanelsDK

Samsungs OLED-TV-fabrik står klar sidst i 2013

14 Jun 2013 | Rasmus Larsen |

Samsung har allerede vist OLED-TV frem, men deres succes på mobilmarkedet har hidtil lagt beslag på hele OLED-produktionskapaciteten. Samsungs nye OLED-TV-fabrik skal stå klar i slutningen af 2013, siger koreansk medie.

Samsungs OLED-TV-fabrik snart klar

Samsung producerer i dag OLED-paneler til deres smartphones og tablets på to fabrikker. Inden udgangen af 2013 tilføjes en tredje; en såkaldt 6,5G (6,5. generation) fabrik. På fabrikken arbejder man med substrater på 1500x1850 mm, hvorfra man kan skære to 55” OLED-TV-paneler eller en del flere OLED-paneler til mobiltelefoner eller tablets. Produktionskapaciteten bliver omkring 20-40.000 substrater per måned indledningsvis. Hvis hele denne kapacitet dedikeres til 55” OLED-TV, kan Samsung således producere 40-80.000 OLED-TV per måned.

Samsungs 55-tommer Super OLED-TV
Samsungs viste første gang deres 55” OLED-TV frem i januar 2012

Der er dog risiko for, at størstedelen – eller al – kapaciteten bliver dedikeret til mindre OLED-paneler indledningsvis. ETNews fortæller, at Samsung allerede udnytter kapaciteten på sine nuværende to fabrikker fuldt ud. Samsung integrerer i dag OLED-skærme i deres Galaxy smartphones og tablets, som oplever høj vækst for tiden. Samsung menes at investere 1.7 billioner Won, hvilket svarer til lidt under 9 milliarder kroner. Det er Samsungs største investering i et stykke tid. Samsung begynder at installere produktionsudstyr i 3. kvartal af 2013 og fabrikken skal stå klar i slutningen af 2013. Fabrikken får navnet A3, hvor de tidligere hedder A1 og A2. Vi krydser fingre for, at det kan hjælpe Samsung med at få deres første 55” OLED-TV på markedet. - Kilde: ETNews

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |