Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDR blokerer for DR NU-app på Smart TV - FlatpanelsDK

DR blokerer for DR NU-app på Smart TV

29 May 2013 | Rasmus Larsen |

DR NU kan ses via en internetbrowser, men DR laver ikke apps til Smart TV. Derfor tog udvikleren Rune Dahl Jørgensen sagen i egen hånd og lavede en uofficiel app til Samsung og LGs Smart TV. DR vil dog ikke give lov til, at den kan komme ind i de respektive app-butikker som en officiel app. Det skriver Prosa. Er det et udtryk for et DR, der ikke følger udviklingen?

DR afviser DR NU app til Samsung Smart TV

Hvis du frekventerer FlatpanelsDKs forum, så har du sikkert allerede set Rune Dahl Jørgensens DR NU-apps til Samsungs Smart TV og LGs Smart TV, som kan installeres via en lille omvej. Rune har udviklet app’en selv, men alle programmerne kommer direkte fra DR, som har lagt en såkaldt API (application programming interface) frit tilgængelig til scenarier såsom apps. Med andre ord hentes alle tv-programmerne direkte på DRs servere.

Samsung Smart TV 2013
DR NU kan ses på både Samsung og LGs Smart TV – men DR vil ikke have en app

App’en er frit tilgængelig, men Rune mente, at flere kunne få gavn af den, så han kontaktede Samsung for at få den med i den officielle app-butik, hvor ejere af Smart TV kan downloade tv-apps. Han kontaktede også DR. - ”Jeg kontaktede Samsung. De afprøvede app'en og kunne godt lide den. Så spurgte de, om jeg havde rettighederne til de videoer, man kan se i app'en. Jeg svarede, at det havde jeg ikke. Men da min app kun viser de videoer, som DR selv har lagt ud, og de oven i købet har offentliggjort et API for at tilgå dem, mente jeg ikke, det kunne give problemer. Jeg skrev til DR og spurgte, om det var OK med dem, at app'en kom i Samsungs apps store, men til min overraskelse svarede de nej. Begrundelsen var dels problemer med rettigheder, dels at de foretrak at støtte åbne standarder”, fortæller Rune til Prosa.

Handler om rettigheder

DR afviste - ligesom de tidligere har afvist en app til Apples iOS, der gjorde brug af samme fremgangsmetode. DR har forpligtelser i public service-aftalen til at gøre deres indhold tilgængeligt på flere forskellige platforme, men forpligtelserne for on-demand-streaming via internettet er meget vagt formulerede – selv i den nye public service-kontrakt for 2011-2014. DR forklarer, at det principielt handler om rettigheder.
- ”Hvis vi skulle give den tilladelse, ville det åbne en ny diskussion om rettigheder. I dag er der en række retransmittører, der videresender DR's signaler. Det er for eksempel kabel-tv-selskaber og antenneforeninger. De har clearet rettigheder via Copydan. Så vi mener, at producenterne af smart-tv på samme måde skal afklare rettighedsspørgsmålet”, siger Carsten Corneliussen fra DR Strategi og Politik til Prosa. DRs forpligtelser foreskriver også, at de i så vidt muligt omfang, hvis det er teknisk muligt, skal satse på åbne standarder. Derfor har DR valgt at satse på hbb-tv, der teoretisk skal tilgås af alle tv med en internetbrowser (se hvordan det virker her). DR startede forsøg med hbb-tv i marts 2012. Samsung vil dog ikke åbne for hbb-tv på deres danske Smart TV, hvorfor hbb-tv heller ikke kan betegnes som en bredt tilgængelig – men dog åben – standard. Carsten Corneliussen fortæller, at alle de store elektronikproducenter har kontaktet DR for at få adgang til indholdet via tv-apps, men DR har afvist dem alle med begrundelsen, at de ikke er parate endnu.

Hbb-tv
DR vil i stedet satse på hbb-tv, som er et åbent initiativ som visse europæiske lande har taget til sig

Bør DRs forpligtelser udvides?

Problematikken afleder naturligvis spørgsmål, som er essentielle i en tid, hvor danskernes tv og medie-vaner er i stor forandring. Spørgsmålene er så essentielle, at svarene ikke kan udskydes til næste public service-aftale fra 2014 og frem:
  • Er om DRs forpligtelser overhovedet i tråd med den moderne verden, hvor danskerne i høj grad bruger internettet? Har DR ikke en forpligtelse til at gøre deres videoindhold tilgængeligt på netop de platforme, hvor brugere vil se dem? Med andre ord; tv-skærme.
  • Er der overhovedet noget grundlag for at påstå, at hbb-tv er den rigtige løsning, når den ikke kan bruges på størstedelen af solgte tv? Vi kan kigge mod England for at finde et tilsvarende eksempel. Her har BBC (Englands public service-udbyder) massiv succes med deres iPlayer, der netop er tilgængelig på platforme såsom Apple iOS, Google Android og som apps til spilkonsoller; platforme som folk netop bruger i stor stil. Hver måned ser englængerne således knap 200 millioner tv-programmer på tværs af tv-skærme, spilkonsoller, smartphones, tablets, PC mm. Burde DR ikke følge BBCs eksempel? Du kan downloade DR NU app’en til dit Samsung Smart TV her og til dit LG Smart TV her. - Kilde: Prosa
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

    23 Apr 2024 |

    Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

    23 Apr 2024 |

    Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

    23 Apr 2024 |

    Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

    23 Apr 2024 |

    Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

    22 Apr 2024 |

    Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

    22 Apr 2024 |