Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLGs nye harddiskoptagere, HR939N, HR935N & HR933N - FlatpanelsDK

LGs nye harddiskoptagere, HR939N, HR935N & HR933N

17 May 2013 | Rasmus Larsen |

LG gør klar til at lancere tre nye harddiskoptagere med indbygget Blu-ray-afspiller på det danske marked. Afspillerne har også LGs Smart TV-funktioner. De lander i juni.

LG HR939M, HR935M & HR933M

LGs tre nye harddiskoptagere lander på markedet snart. Den primære forskel på de tre bokse er kapaciteten på harddisken, som er hhv. 320GB, 500GB og 1TB på HR933M, HR935M og HR939M.

LG HR939M
LG HR939M

Alle tre harddiskoptagere har indbygget Blu-ray-afspiller, der håndterer bade 2D og 3D – og naturligvis også DVD og CD. Det er desuden muligt at tilslutte en USB-nøgle eller en USB-harddisk og afspille mediefiler fra denne. Det er også muligt at flytte filer fra eksterne enheder ind på den indbyggede harddisk. Der er indbygget dobbelttuner til DVB-T2/C (antenne og kabel-tv), som gør det muligt at optage tv-programmer, ligesom det også er muligt at sætte direkte tv på pause og spole tilbage i tv-programmer til det punkt, hvor man skiftede til tv-kanalen. Der er naturligvis også muligt at tidsindstille fremtidige optagelser via programguiden.

LG HR939M
LG HR939M

Alle tre afspillere har adgang til LGs Smart TV-platform, herunder tv-apps og LGs ”premium apps” såsom Netflix. Afspillerne kan desuden styres fra en smartphone eller tablet vha. LGs gratis app. Der er indbygget WiFi samt DLNA i alle tre modeller. Af lydformater understøttes naturligvis alle de gængse, inklusiv Dolby TrueHD og DTS-HD MA. De tre nye HR933M, HR935M og HR939M harddiskoptagere fra LG forventes i handlen i slutningen af maj og juni. Priserne ligger imellem 3000 og 3500 kroner.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |