Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony præsenterer 4K-medieafspiller, FMP-X1 - FlatpanelsDK

Sony præsenterer 4K-medieafspiller, FMP-X1

08 Apr 2013 | Rasmus Larsen |

Sony viste afspilleren frem på CES 2013 uden at afsløre detaljer tilbage i januar, og på NAB 2013 udstillingen har Sony nu officielt annonceret deres 4K-medieafspiller. Den skal hedde FMP-X1 og bliver indledningsvis tilgængelig i USA for $699.

Opdatering: Der er ingen konkrete planer om at lancere afspilleren i Danmark på nuværende tidspunkt, siger Sony Danmark.

Sony præsenterer 4K-medieafspiller

Sony lancerer inden længe deres 4K-fladskærme og her er Sonys første medieafspiller, der kan levere film i det nye Ultra HD format.

Sony FMP-X1
FMP-X1 er Sonys første 4K-medieafspiller

FMP-X1 har en harddisk inden i, som kan opbevare film. Sony vil også lancere en online filmbutik, hvorfra ejere af boksen kan købe og downloade film i 4K-opløsning. Sonys filmtjeneste lanceres dog ikke til sommer, som tidligere udmeldt, men i stedet engang i efteråret 2013, siger Sony. Ejere af Sonys 84” 4K TV kan gratis bytte den medieafspiller der fulgte med til den nye FMP-X1 – vel og mærke i USA. Medieafspilleren kan samtidig afspille film fra eksterne USB-enheder eller et SD-kort. Den kan naturligvis også afspiller film i Full HD-opløsning. Når amerikanerne køber boksen medfølger følgende filmtitler i 4K-opløsning: Bad Teacher, Battle: Los Angeles, The Bridge on the River Kwai, The Karate Kid (2010), Salt, Taxi Driver, That’s My Boy, The Amazing Spider-Man, The Other Guys og Total Recall (2012). Sony FMP-X1 er bekræftet for USA, hvor den lander henover sommeren til $699. En europæisk lancering er endnu ikke bekræftet, men FlatpanelsDK har kontaktet Sony for nærmere information.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

28 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

28 Mar 2024 |

Sony søsætter satsning på gratis-kanaler med reklamer i Danmark

28 Mar 2024 |

Philips Hue får dybere integration med Samsung TV

27 Mar 2024 |

Amazon Prime Video skal sende Premier League hver lørdag i Danmark

27 Mar 2024 |

'Dybet', 'Aliens', 'Titanic' og 'Livsfarlig løgn' endelig klar i 4K i Danmark

26 Mar 2024 |