Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPhilips 2013-fladskærme - fuldt overblik - FlatpanelsDK

Philips 2013-fladskærme - fuldt overblik

15 Mar 2013 | Rasmus Larsen |

Philips følger samme spor som sidste år og har afsløret nye 2013-fladskærme, der er minimalistiske og elegante. High-end-modellen er stadig 9000-serien, men på tværs af de nye modeller er der lighedstegn såsom Ambilight, Smart TV, indbygget WiFi og elegant design. Philips lancerer også den særprægede DesignLine-model.

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev, Facebook, twitter eller RSS for at modtage besked når nye anmeldelser er online
Læs flere Philips-nyheder i Philips sektionen

Philips’ 2013-fladskærme

I 2013 vil Philips fokusere mere på ”smart”-aspekterne på deres tv. Der er flere tv end nogensinde med indbyggede Smart TV-funktioner og selvom 3D også findes i flere modeller end hidtil, er smart-elementerne det som Philips fremhæver og taler om.

Philips 2013-fladskærme
Philips 2013-fladskærme


Alle modeller er blevet afsløret på nær 9000-serien (afsløret nu, se opdatering længere nede), der siges at være Ultra HD-fladskærme med fire gange flere pixels sammenlignet med Full HD. 9000-serien bliver annonceret på IFA 2013 til september, fortæller kilder.

Philips 2013-fladskærme
Philips 2013-fladskærme


Lige under 9000-serien finder vi 8000 og 7000-serierne, der har ekstremt slanke ramme og Philips signatur-feature; Ambilight. Ambilight er også udvidet til flere af de andre modelserier og kan belyse bagvæggen med enten et konstant, hvidt lys eller med lys i forskellige farver, der følger farverne på skærmen. For nogle år siden begyndte Philips at anvende lysdioder i deres Ambilight, hvilket naturligvis også gælder for 2013-modellerne. Det er med til at sænke strømforbruget.

Philips DesignLine
Philips unveils its new Design TV called DesignLine


Philips lancerer også en bemærkelsesværdig variant af 8000-serien kaldet DesignLine. Philips nye DesignLine er opsigtsvækkende, idet Philips bevæger sig væk fra den gængse tv-konstruktion, hvor et tv står på en dedikeret fod. Det nye DesignLine er en fod i sig selv, da det læner sig op ad bagvæggen.

Philips 2013-fladskærme
Philips 2013-fladskærme


Smart TV-platformen kommer i fokus i år. Fra 6000-serien og op finder man Philips Smart TV Premium-platform, med flere funktioner og en hurtigere dual-core-processor. En af de nye funktioner er Miracast, som gør det muligt for ejere af en Android-smartphone eller tablet (4.0 eller nyere) at sende video, billeder og musik op på tv-skærmen trådløst. Miracast gør det også muligt at klone hele skærmbilledet over på tv-skærmen. Wi-Fi er indbygget i alle tv.

Smart TV-platformen tilbyder naturligvis også tv-apps; herunder for første gang Netflix, som Philips ikke hidtil har givet adgang til. Philips er en del af Smart TV-alliancen, der er dannet for at skabe en fælles platform for Smart TV-fladskærme, så udviklere kan skabe en app, der kører på tværs af tv-producenternes tv. Med i alliancen er også Panasonic, LG, Toshiba, Sharp, Bang & Olufsen og Loewe.

Philips 2013-fladskærme
Philips 2013-fladskærme


Ved at tilslutte en USB-harddisk åbnes for optagelsesfunktionalitet og muligheden for at sætte direkte tv på pause. En anden funktion er den såkaldte Multirumsfunktion, der kan streame tv-kanaler til andre Philips-tv i hjemmet eller til en iOS eller Android-smartphone/tablet via MyRemote-app’en. Det virker med betalingskanaler, siger Philips, men tv’ene har dog kun en af hver tv-tuner, så man kan ikke se to forskellige tv-programmer samtidig.

Philips 2013-fladskærme
Philips 2013-fladskærme


Når det kommer til 3D, så tilbyder Philips stadig to muligheder. 8000-serien har ”3D Max”, hvilket er det samme som aktiv 3D. 5000-7000-serierne bruger i stedet ”Easy 3D”, hvilket er passiv 3D, som blot kræver de billige 3D-briller, som kendes fra biograferne. Philips tilstræber samtidig at forbedre 3D-dybden med et billedsystem, som de kalder 3D Super Resolution. An anden funktion er Dual View, som gør det muligt at se to billeder på samme tv-skærm vha. 3D-briller; f.eks. de to billeder fra et multi-player spil. 2D-til-3D-konvertering er integreret i alle 3D-fladskærmene.

Philips DesignLine
Fjernbetjeningen til de dyreste tv-modeller


Fjernbetjeningen til de nye Philips-tv er tilbage i den aflange form og har nu et fuldt tastatur på bagsiden sammen med et pege-felt, der virker lidt som en mus til en computer. Philips mener, at de med dette tiltag kan gøre internet-browsing på tv-skærmen nemmere og mere intuitiv. Man kan også bruge tastaturet fra sin iOS eller Android smartphone og tablet med MyRemote-app’en, som Philips har udviklet. Den er gratis.

Til sidst melder Philips om nye billedsystemer, herunder 1400 Hz Perfect Motion Rate (PMR) på 8000-serien. Det høje Hz-nummer inkluderer dog også systemet, som beregner nye billeder, scanning backlight-systemet samt den egentlige opdateringsfrekvens for skærmpanelet. Kun 8000-serien har et 200 Hz-panel.

Se Philips introduktion af Ambilight herunder.



Philips 9008 (Ultra HD)

Philips’ nye 9000-serie er officielt blevet præsenteret, som Philips første Ultra HD-tv.

Philips 9708
Philips 9708


  • Ultra HD (4K)
  • Design med slank ramme
  • Ultra Pixel HD
  • Ambilight (3 sider)
  • 100 Hz panel (900 Hz PMR)
  • Easy 3D (passiv 3D)
  • Micro Dimming Pro
  • Smart TV Premium
  • Miracast
  • Multirum
  • USB-optagelse
  • Skype-kamera
  • Indbygget WiFi

    Priser
  • 65” Philips 65PFL9708S

    Philips 8008

    Den nye 8008-serie har alle Philips mest avancerede teknologier, inklusiv Smart TV Premium, Ambilight, 3D og Miracast.

    Philips 8008S
    Philips 8008


  • Design med slank ramme
  • Perfect Pixel HD
  • Ambilight (3 sider)
  • 200 Hz panel (1400 Hz PMR)
  • 3D Max (aktiv 3D) + Dual View gaming
  • Micro Dimming Plus
  • Smart TV Premium
  • Miracast
  • Multirum
  • USB-optagelse
  • Skype kamera
  • Indbygget WiFi

    Priser
  • 46” Philips 46PFL8008S
  • 55” Philips 55PFL8008S

    Philips DesignLine

    Philips DesignLine er en variant af 8000-serien med et unikt design-twist. Dent er skabt i ét stykke glas, som læner sig opad væggen. De tekniske specifikationer er mere eller mindre de samme.

    Philips DesignLine
    Philips DesignLine


  • Design med slank ramme
  • Perfect Pixel HD
  • Ambilight (3 sider)
  • 200 Hz panel (1400 Hz PMR)
  • 3D Max (aktiv 3D) + Dual View gaming
  • Micro Dimming Plus
  • Smart TV Premium
  • Miracast
  • Multirum
  • USB-optagelse

    Priser
  • 46” Philips 46PDL8908S
  • 55” Philips 55PDL8908S

    Philips 7008

    7008-modellen er skridtet ned fra 8008. Den har stadig Smart TV Premium-platformen, men går ned til et 100 Hz-panelet. 7008 går også over til passiv 3D.

    Philips 7108S
    Philips 7108S er hvid, 7008S er sort


  • Design med slank ramme
  • Pixel Precise HD
  • Ambilight (3 sider)
  • 100 Hz panel (700 Hz PMR)
  • Easy 3D (passiv 3D) + Dual View gaming
  • Micro Dimming Plus
  • Smart TV Premium
  • Miracast
  • Multirum
  • USB-optagelse
  • Skype kamera
  • Indbygget WiFi

    Priser
  • 47” Philips 47PFL7108S
  • 55” Philips 55PFL7108S
  • 47” Philips 47PFL7008S

    Philips 6008

    6008-serien er en mellem-model med mange af de samme funktioner som i 7000-serien, men uden indbygget kamera.

    Philips 6008S
    Philips 6008


  • Design med slank ramme
  • Pixel Precise HD
  • Ambilight (2 sider)
  • 100 Hz panel (500 Hz PMR)
  • Easy 3D (passiv 3D) + Dual View gaming
  • Micro Dimming Plus
  • Smart TV Premium
  • Miracast
  • Multirum
  • USB-optagelse
  • Indbygget WiFi

    Priser
  • 42” Philips 42PFL6008S
  • 47” Philips 47PFL6008S
  • 55” Philips 55PFL6008S
  • 60” Philips 60PFL6008S

    Philips 5008

    5008-serien kommer uden Pixel Precise HD-billedmotoren. Det er også første model med et 50 Hz panel og standard-versionen af Smart TV-platformen med en langsommere processor og færre features.

    Philips 5008S
    Philips 5008


  • Pixel Plus HD
  • Ambilight (2 sider)
  • 50 Hz panel (300 Hz PMR)
  • Easy 3D (passiv 3D) + Dual View gaming
  • Smart TV
  • Miracast
  • USB-optagelse
  • Indbygget WiFi

    Priser
  • 32” Philips 32PFL5008T
  • 42” Philips 42PFL5008T
  • 47” Philips 47PFL5008T
  • 50” Philips 50PFL5008T

    Philips 4508

    4500-serien har de mest basale tv-funktioner, som i 2013 dækker over Smart TV og 3D.

    Philips 4508S
    Philips 4508


  • Pixel Plus HD
  • 50 Hz panel (200 Hz PMR)
  • 3D Max (aktiv 3D)
  • Smart TV
  • Miracast
  • USB-optagelse
  • Indbygget WiFi

    Priser
  • 32” Philips 32PFL4508T
  • 40” Philips 40PFL4508T
  • 46” Philips 46PFL4508T
  • 55” Philips 55PFL4508T

    Philips 4208

    Endnu en billig-model finder man med 4208, som ikke har 3D og ikke længere gør brug af Pixel Plus HD-motoren.

    Philips 4208S
    Philips 4208


  • Digital Crystal Clear
  • 50 Hz panel (200 Hz PMR)
  • Smart TV
  • USB-optagelse
  • Indbygget WiFi

    Philips 4208 bliver tilgængelig i april i 22 og 24 tommer kaldet 22PFL4208 og 24PFL4208.

    Philips 2908

    Til sidst finder vi billig-modellen 2908, der vil blive solgt i diverse varehuse.

    Philips 2908S
    Philips 2908


  • Digital Crystal Clear
  • 50 Hz panel (100 Hz PMR)
  • USB-optagelse
  • Indbygget WiFi

    Philips 2908 bliver tilgængelig i marts i 22 tommer kaldet 22PFL2908.

    Oversigt



    Tilmeld dig vores Nyhedsbrev, Facebook, twitter eller RSS for at modtage besked når nye anmeldelser er online
    Læs flere Philips-nyheder i Philips sektionen
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

    28 Mar 2024 |

    Læk: Ny hvid Xbox Series X dropper UHD Blu-ray drevet

    28 Mar 2024 |

    Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

    28 Mar 2024 |

    Sony søsætter satsning på gratis-kanaler med reklamer i Danmark

    28 Mar 2024 |

    Philips Hue får dybere integration med Samsung TV

    27 Mar 2024 |

    Amazon Prime Video skal sende Premier League hver lørdag i Danmark

    27 Mar 2024 |