Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNFC og Miracast finder vej ind i 2013 Smart TV - FlatpanelsDK

NFC og Miracast finder vej ind i 2013 Smart TV

25 Jan 2013 | Rasmus Larsen |

Hvert år får fladskærmene nye funktioner. Mange af dem glemmes igen få år efter. På CES var der en klar tendens mod trådløse teknologier, herunder NFC og Miracast, som nu finder vej ind i de nye fladskærms-tv. FlatpanelsDK prøvede teknologierne på CES.

NFC og Miracast i 2013-tv

NFC (Near Field Communications) er et hot ord i mobilbranchen og er i korte træk en lille chip, der tillader to enheder at kommunikere ved blot at holde dem tæt på hinanden. Miracast er derimod en pendant til Apples AirPlay, og giver mulighed for at streame billeder, video og musik fra en smartphone eller tablet op på tv-skærmen.

På CES 2013 fremviste Sony, Panasonic og LG, hvordan de nye teknologier kan bidrage. I korte træk vil producenterne gerne have NFC og Miracast til at tale sammen. NFC skal stå for at ”godkende” kommunikationen imellem en smartphone/tablet og Smart TV’et, mens billeder, musik og video vil blive streamet til tv-skærmen via Miracast.

NFC og Miracast i Sonys nye tv
Hos Sony godkender en smartphone (med NFC) ved at holde den op imod NFC-chippen på bagsiden af fjernbetjeningen


Sony har eksempelvis integreret en NFC-chip i sin fjernbetjening på bagsiden. Holder du således din mobile enhed (som også skal have NFC) op imod fjernbetjeningen kan du begynde at sende video, billeder og musik hen på tv-skærmen – eller du kan spejle hele billedet fra en smartphone eller tablet.

Panasonic og LG vil det samme, men har integreret NFC-chippen i selve tv-skærmen, så du skal rejse dig og gå hen til stuealteret. Se demonstrationen af funktionaliteten herunder.



Kært barn har mange navne

Du vil dog højest sandsynligt sjældent se NFC og Miracast-navnene blive brugt direkte i producenternes markedsføring, da de har omdøbt teknologierne for at kunne differentiere sig fra konkurrenterne. Sony kalder det One-Touch Mirroring, LG kalder det Tag On og Panasonic kalder det Swipe & Share 2.0. Samsung bruger også allerede Miracast i deres AllShare Play.

De to teknologier vil være at finde i visse af de nye 2013 Smart TV. Hvis du ikke føler for at købe et nyt tv, sælges der også flere mediebokse og Blu-ray-afspillere med funktionerne integreret. Det kræver herudover, at din smartphone eller tablet har NFC og Miracast. Det har kun visse modeller af de allernyeste Android 4.2-enheder.

Specielt Miracast giver interessante perspektiver i stil med AirPlay, men spørgsmålet er, hvad der nu skal ske med DLNA, WiDi, WiFi Direct og alle de andre trådløse teknologier der allerede sidder i Smart TV? Kan man få for mange teknologier i ét produkt?

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |