Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG vil vise 3 Ultra HD-tv, nyt tyndere OLED-TV - FlatpanelsDK

LG vil vise 3 Ultra HD-tv, nyt tyndere OLED-TV

27 Dec 2012 | Rasmus Larsen |

LG vil bringe deres seneste innovation indenfor skærmteknologi til CES 2013, og har ladet os vide, at de vil fremvise hele tre Ultra HD-tv, samt andre skærme med høj opløsning til PC og mobile enheder. LG vil også fremvise yderligere forbedringer af deres 55” OLED-TV.

3 nye Ultra HD TV fra LG

LG.Display – LGs skærmproduktions-arm - vil bringe tre Ultra HD-tv til CES i 55, 65 og 84 tommer. 84-tommeren er ikke ny, men de to mindre varianter er, og kan føre til billigere Ultra HD-tv til forbrugerne. LG.Display producerer ikke kun skærme til LG, men også til andre mærker, herunder Sony, Philips og Toshiba.

LG’s three new Ultra HD TVs
LG afslører Ultra HD-tv I 55, 65 og 84 tommer

Et Ultra HD-tv - eller 4K-tv - har omkring 8 millioner pixels, hvilket er fire gange flere end de nuværende Full HD-skærme. De nye Ultra HD-paneler fra LG vil også byde på passiv 3D-teknologi, som blot kræver de billige 3D-briller, som kendes fra biograferne.

Lettere OLED-TV

LG lovede at lancere deres 55” OLED-TV i 2012, men det skete aldrig. I stedet har LG lavet yderligere forbedringer af designet, hvilket betyder, at OLED-TV’et er blevet en femtedel lettere. Det bringer vægten ned på blot 3,5 kg. Skærmen er kun 4 mm tyk.

LG OLED-TV
LGs OLED-TV er nu lettere end nogensinde og vil blive vist frem i en ny variant på CES 2013

Der er stadig ingen forlydender omkring pris eller lanceringsdato, men vi forventer at høre mere på CES 2013 her til januar.

Monitors, mobile skærme og mere

LG vil også fremvise en række andre LCD-paneler til PC-skærme, mobile enheder og andet. Blandt højdepunkterne er en 30” skærm med 4096x2160 pixelopløsning til brug i PC-skærme. LG vil ydermere fremvise en 7-tommer tablet-skærm med 1920x1200 pixels (324ppi) og en ny 5,5-tommer smartphone-skærm med en pixeltæthed på 403 ppi (pixels per tomme). - Kilde: LG.Display via Engadget.com

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |