Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG afslører 2013 Google TV i 42-60" - FlatpanelsDK

LG afslører 2013 Google TV i 42-60"

24 Dec 2012 | Rasmus Larsen |

LG lancerede deres første Google TV i 2012 og på dette års CES 2013-udstilling vil LG fremvise deres nye Google TV-fladskærme. 5 modeller lander på markedet i en såkaldt GA7900-serie med Google TV 3.0. En dansk lancering er dog endnu ikke bekræftet.

LGs 2013 Google TV

LG var den første tv-producent, som frigav et Google TV baseret på den opdaterede software, og i 2013 fortsætter de med at skubbe Google TV-projektet fremad, selvom det stadig ikke har fået vind under sejlene.

LG Google TV 2013
LG afslører deres 2013 Google TV

Designet er slankere og rammen er næsten ikkeeksisterende. Google TV-platformen er opdateret til version 3.0 med nye funktioner, plus alle de tidligere funktioner, såsom tv-apps, videostreamingtjenester samt cloud-spil-tjenester såsom OnLive. LG inkluderer også den nye Magic Remote med stemmestyring, der er koblet op på Google TV-platformen. Man kan f.eks. sige ”romantiske komedier” og få en liste over film i denne genre præsenteret.

LG Google TV 2013
LG afslører deres 2013 Google TV

Tv’et kan naturligvis mere end at komme ind på Google TV-skærmbilledet, og byder også på LGs kant-LED-baserede LCD-panel samt LGs billedsystemer. Herudover har LG indbygget deres passive 3D-teknologi, som blot kræver de prisbillige polariserede 3D-briller LGs nye GA7900 Google TV kommer til USA og Asien i første halvdel af 2013 i 42, 47, 50, 55 og 60 tommer. Herudover kommer en billigere GA6400-variant. LGs 2012 Google TV blev dog aldrig introduceret i Danmark og vi har ikke hørt noget om de nye 2013-modeller, så der er bestemt en risiko for, at vi aldrig får adgang til dem herhjemme. Google TV er ellers blevet mere relevant for danskerne efter vi har set en række nye streamingtjenester introduceret. Vi ved mere efter CES 2013.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |

Eksklusivt første kig: Sonys nye 2024 miniLED LCD og OLED TV

17 Apr 2024 |

Sony vender blikket mod 4000 nits som næste skridt for HDR

17 Apr 2024 |

Første lyt: Sonys 2024 Bravia Theatre soundbarer, 360-lydsystem

17 Apr 2024 |

DR melder om succes med nyt DRTV-arkivtilbud

17 Apr 2024 |