Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHBO: Første indtryk og erfaringer - FlatpanelsDK

HBO: Første indtryk og erfaringer

14 Dec 2012 | Rasmus Larsen |

HBO er så småt ved at rulle deres streamingtjeneste ud i trin. Samsung-ejere får førsteret, men FlatpanelsDK har også fået en tidlig adgang til herlighederne. Vi fortæller her om vores første oplevelser med HBOs streamingtjeneste, der er særlig stærk på tv-serier.

HBO: Første indtryk

HBO er stadig ude på relativt få enheder, så de fleste af vores erfaringer kommer fra PC/Mac-versionen, hvor man tilgår HBO direkte i sin internetbrowser. App’en til Android er ude og det samme er app’en til Samsungs Smart TV, men apps til iPhone/iPad og Xbox lader stadig vente på sig. Derudover ligger der et par andre enheder og lurer i kulissen.

Det første man oplever, når man kommer indenfor er velkomstbilledet, som ses herunder. HBO bruger store, flotte billeder for hver serie og film. Det er elegant og nemt at navigere rundt i. Når man går ind i tv-serie-sektionen får man store billeder fra de serier, som anbefales netop nu og det samme er tilfældet under filmsektionen.

Oplevelser med HBO
Man mødes af denne velkomst på HBO


Navigeringen rundt i menuerne er nem (vi taler stadig om PC/Mac) og hver serie har sin egen dedikerede mini-side, hvor man kan læse mere om serien og naturligvis vælge imellem de forskellige sæsoner og afsnit.

Oplevelser med HBO
HBO fremhæver film og tv-serier, som anbefales med flot, stor grafik


Hopper man hen i filmsektionen har HBO et række med anbefalede film, men man kan også vælge at sortere fra A til Z eller sortere efter genrer såsom ”action”, ”komedie”, ”thriller” osv. Der er også en dokumentar-genre, men den er proppet med diverse film, så det lader til, at HBO stadig er ved at tilpasse lidt på deres sortering. Vi får samtidig at vide, at HBO stadig er ved at tilføje indhold, så vores oplevelser i filmkataloget er ikke nødvendigvis repræsentativ for det indhold, som HBO vil tilbyde indenfor de næste par uger. Alligevel føler vi dog, at det er værd at indskyde, at filmudbuddet er meget spinkelt lige nu. Under gysere ligger der f.eks. kun 1 film (Dead Silence). Vi håber at se det kraftigt udvidet.

Oplevelser med HBO
Game of Thrones at finde – og du kan se begge sæsoner i ét stræk. Trejde sæson starter snart


På serie-fronten er der ikke de store overraskelser, hvis man ved hvad HBO repræsenterer. Der er rigtig, rigtig mange velkendte kvalitetsserier og det er bare med at kaste sig ud i det. Der er til virkelig mange timers underholdning i selskab med mange af de bedste amerikanske serier nogensinde. Umiddelbart fandt vi ingen tv-serier, hvor der manglede episoder eller sæsoner.

Når man trykker play starter film relativt hurtigt – altid med en kort teaser for HBO. Kvaliteten justeres også relativt hurtigt og man kan både vælge at afspille i et vindue og fuldskærm. Ikke så mange overraskelser her. Man kan vælge imellem dansk, norsk og svenske undertekster eller man kan vælge helt at slå dem fra. Der kan naturligvis også spoles frem og tilbage og filmen starter stort set med det samme derefter.

Oplevelser med HBO
Du kan vælge imellem undertekster eller slå dem helt fra undervejs i filmen


Funktioner

Brugerfladen hos HBO er relativ simpel. Der er ikke særlig mange knapper eller indstillinger. Billedkvaliteten styres automatisk afhængigt af hastigheden på din internetforbindelse. Den maksimale billedkvalitet er Full HD (1080p) i 8 Mbit/s. Det samme som hos YouBio. Der tilbydes også 5.1 surround, men der er ingen angivelse af, hvorvidt en film sendes i HD eller ej. Der bruges flash med Widevine, når man ser HBO fra en PC/Mac, så du kan ikke få ind på HBO-hjemmesiden via en smartphone eller tablet.

Under punktet ”Mit HBO” finder man en liste over de senest afspillede film/serier samt en Watchlist, som er en liste over film og tv-serier man kan markeret til senere. Det er funktionelt og helt som det skal være.

Og så er der en af de store begrænsninger. Som du kan se på billedet herunder kan du kun se HBO på en enhed ad gangen og maksimalt have 5 enheder registreret. Pas dog på med at registre alle enheder i hjemmet lige med det samme, for der gælder også restriktioner på, hvor mange du kan bytte ud og fjerne – både på månedsbasis og årsbasis. PC/Mac lader dog ikke til at tælle som en ”registreret enhed”. De vises hvert fald ikke på listen, selvom vi har startet flere film og tv-serier herfra.

Oplevelser med HBO
Du kan højest have 5 registrerede enheder. PC/Mac lader dog ikke til at tælle med


Læs også vores artikel med praktisk information om HBO eller læs mere om HBO på www.hbonordic.dk.

Er der noget du vil vide? Så spørg løs.

Herunder ses kataloget over serier.

Oplevelser med HBO


Oplevelser med HBO


Oplevelser med HBO

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |

Sonys 2024-funktioner kommer også til A95L (QD-OLED)

19 Apr 2024 |

'Auto-kalibreret' Prime Video-profil introduceres i Sony TV

19 Apr 2024 |

Første kig: Nintendo retro-spil på Apple TV 4K og TV via AirPlay

19 Apr 2024 |

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |