Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonCanal Digital klar med Follow Me-funktion - FlatpanelsDK

Canal Digital klar med Follow Me-funktion

28 Nov 2012 | Rasmus Larsen |

Canal Digital præsenterede for nylig multirums-muligheder og nu kommer også et par andre opdateringer, herunder Follow Me-funktionen. Nu kan du få tv’et til at følge efter dig rundt i huset.

Få tv’et til at følge dig

Follow Me er en popular funktion i blandt andet USA – deraf navnet – og betyder i korte træk, at man kan pause en direkte tv-udsendelser eller en optaget tv-udsendelse og fortsætte den på et andet tv i hjemmet.

Canal Digital HD Entertain Mini
Follow Me fungerer på HD Entertain-boksene

Canal Digital forklarer funktionen herunder. - ”Med Follow me funktionen kan man flytte live tv-indhold og optaget tv-indhold mellem forskellige tv-skærme i husstanden. Er man fx i gang med at se et live tv-program i stuen, kan man pause det og flytte sig til soveværelset og her fortsætte med at se videre præcis der fra, hvor man afbrød programmet i stuen. Optagede programmer, som ligger på HD Entertain Center boksen i stuen, vil man også kunne hente og se på den lille HD Entertain Mini tv-boks i soveværelset. Det er en brugervenlig og enkel løsning, som gør at man kan udnytte sit tv-indhold endnu bedre, helt uafhængigt af hvor man opholder sig i husstanden. Denne form for multiroom-løsning er ny for satellit-tv i Skandinavien, og vi ser det som en løsning, der passer godt til mange moderne familier, hvor man er flere, som gerne vil se forskellige tv-programmer,” siger Catja Middelboe Andersen, kommunikationsdirektør i Canal Digital Danmark. Af andre opdateringer nævnes:
  • Alle optagelser, der udføres som serieoptag, vil havne i en selvstændig mappe mærket med navnet på serien. Enkelt optag af episoder vil ikke havne i en mappe. I mapperne vil man kunne se alle planlagte episoder, som er fundet i EPG’en (Elektronisk Programguide) – tidligere kunne man kun se den førstkommende episode.
  • 3D-kompabilitet på HD Entertain Center. Menuer i 3D ved 3D udsendelser. TV-boksen vil desuden også vise et «normalt» billede på et tv, der ikke er forberedt til 3D.
  • Nu kan man spole i slow motion og spole i 1.5 gange normal hastighed med lyd på tv-boksen. Smooth spoling vil også sikre, at billedet opdateres oftere og vil ikke ”hakke” så meget som med den forrige software.
  • Man kan nu manuelt vælge, hvor længe før en programoptagelse skal starte via valgene: - 1-3-5-10-15 minutter før. Tidligere kunne man kun vælge ”efter”.
  • GUL knap er hurtigknap i EPG for at ændre mellem sidevisning og matrisevisning. Opdateringen er klar i dag. Læs mere på www.canaldigital.dk eller hold dig opdateret via Canal Digitals nyhedsbrev.
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    'Dune 2' kan nu købes og lejes i 4K Dolby Vision & Atmos – se priser

    16 Apr 2024 |

    Bekræftet: Disney+ får Europa League & Conference League i Danmark

    16 Apr 2024 |

    Streamingforbruget når nye højder Danmark

    16 Apr 2024 |

    Altibox udmelder store prisstigninger på tv-pakker

    16 Apr 2024 |

    DTS:X lander på Disney+ i maj med 18 Marvel-film og Queens-koncert

    15 Apr 2024 |

    Medie: Disney tæt på store fodbold-rettigheder i Danmark

    15 Apr 2024 |