Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTv-apps på vej til Apple TV? - FlatpanelsDK

Tv-apps på vej til Apple TV?

28 Jun 2012 | Rasmus Larsen |

Det har længe været rygtet på vej, men nu tyder det på, at tv-apps til Apple TV-boksen er tættere på end nogensinde. I det nye iOS 6 styresystem kan man rykke rundt på ikonerne på Apple TV-startskærmen.

Tv-apps på Apple TV?

Før Apples WWDC-konference i juni forlød det, at Apple ville præsentere et nyt styresystem til deres Apple TV med tv-apps. Det skete ikke, men Apple har alligevel foretaget ændringer i det nye iOS 6 styresystem, som kommer til både iPhone, iPad, iPod og Apple TV.

Den nye Apple TV med 1080p
I betaen af iOS 6 kan man rykke rundt på ikonerne på Apple TV startskærmen, hvilket baner vejen for tv-apps


En udvikler rapporterer, at man ved at holde Hjem-knappen nede på fjernbetjeningen kan få ikonerne på startskærmen til at ryste, ligesom det sker på iPhone/iPad. Når ikonerne ”ryster” kan det flyttes rundt efter behag.

Det lyder måske ikke signifikant i sig selv, men det var præcis det samme der skete umiddelbart før Apple præsenterede deres App Store til iPhone. Det skete med iOS 2.0, men kort før iOS 2.0 blev frigivet, kunne man rykke rundt på ikoner. Apple TV boksen har i dag 8 GB hukommelse; nok til at installere apps, dog ikke nok krævende spil.




Mange forventer, at tv-apps til Apple TV-boksen lanceres før Apples fladskærms-tv, da platformen således er på plads fra dag 1. Man kan eksempelvis forestille sig tv-apps til videotjenester, konsolagtige spil, fototjenester og meget andet.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Netflix' satsning på live-sport begynder at tage form

29 Mar 2024 |

Apple eksperimenterer med sport i 8K 3D

29 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i april

29 Mar 2024 |

Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

28 Mar 2024 |

Læk: Ny hvid Xbox Series X dropper UHD Blu-ray drevet

28 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

28 Mar 2024 |