Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonOverblik: Det sker med TV2 fra januar 2012 - FlatpanelsDK

Overblik: Det sker med TV2 fra januar 2012

10 Oct 2011 | Rasmus Larsen |

På nuværende tidspunkt er du nok klar over, at Danmarks mest populære Tv-kanal, TV2, overgår til betalingskanal i januar 2012. Men det er op til de enkelte Tv-udbydere at fastsætte prisen og bestemme, hvilken Tv-pakker TV2 skal ligge i. FlatpanelsDK bringer her et overblik over Tv-udbydernes beslutninger.

FlatpanelsDK kører i denne uge et stort HDTV-tema med nyheder, anmeldelser og prissammenligning. Gå direkte til HDTV-temasiden her.


Overblik: Det sker med TV2 fra januar 2012

TV2 ophører som gratis Tv-kanal fra januar 2012, og forsvinder derfor også som gratis-kanal via husantenne. Men hvad gør man så? Og hvad gør man hvis man modtager Tv via kabel-Tv, parabol, internet eller via antenneforening?


TV2 bliver betalingskanal i januar 2012 og kommer som HD-kanal


Sagen er den, at hver Tv-udbydere selv skal afgøre, hvad de vil gøre med TV2 efter nytår, og der har været talt om, at TV2 eksempelvis rykkes væk fra den billigste Tv-pakke. Tendensen er dog, at TV2 generelt forbliver i den billigste Tv-pakke hos Tv-udbyderne, og prisen hæves en smule. Herunder kan du se hvad der sker hos netop din Tv-udbyder:

  • YouSee: TV2 forbliver i alle Tv-pakker – også den billigste. Prisen stiger 10 kr. på grundpakken og 25 kr. på mellem og fuldpakken. Læs mere her.
  • Canal Digital: Canal Digital tilføjer TV2 i samtlige Tv-pakker – også den billigste. Prisen stiger 12,50 kr., hvilket er det samme som TV2 opkræver selv. TV2 i flere rum koster ikke ekstra. Læs mere her.
  • Boxer: Boxer tilføjer TV2 i alle deres Tv-pakker efter nytår. Herudover bliver det muligt at købe TV2 alene for 199 kroner per år. Læs mere her.
  • TDC Hometrio: TDC tilføjer TV2 i samtlige Tv-pakker - også den billigste. Prisen stiger 20 kr. per måned. Læs mere her.
  • Waoo: Waoo tilføjer TV2 i samtlige af deres Tv-pakker. Prisændringerne kendes endnu ikke. Læs mere her.
  • Stofa: Endnu ikke meldt ud. Hold øje med Stofas hjemmeside.
  • Viasat: Endnu ikke meldt ud. Hold øje med Viasats hjemmeside.

    Modtager du dit Tv-signal via en antenneforening eller vejforening kan ændringerne være anderledes. TV2 selv har imidlertid været i dialog med en lang række af landets antenneforeninger og fortæller, at den generelle tendens er, at TV2 forbliver i grundpakken med en prisstigning på mellem 10-15 kroner. Er du usikker, så tjek hos din egen antenneforening.

    Endeligt skal danskere, der i dag modtager DRs kanaler og TV2 "gratis" over husantenne - hvad enten der er i stuen, soveværelset, sommerhuset, campingvognen eller helt femte - tage stilling til, hvad de vil gøre i fremtiden. Med Boxer kan man fortsat bruge husantenne, men der er naturligvis også mulighed for at vælge andre Tv-udbydere.

    Ud over, at TV2 overgår til betalingskanal, introduceres TV2-hovedkanalen i HD-opløsning kaldet TV2 HD. Læs mere om TV2 HD her.
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

    19 Apr 2024 |

    Sonys 2024-funktioner kommer også til A95L (QD-OLED)

    19 Apr 2024 |

    'Auto-kalibreret' Prime Video-profil introduceres i Sony TV

    19 Apr 2024 |

    Første kig: Nintendo retro-spil på Apple TV 4K og TV via AirPlay

    19 Apr 2024 |

    Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

    18 Apr 2024 |

    YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

    18 Apr 2024 |