Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonYouSee Ekstrakanaler klar d. 3 oktober - 10-40 kr. - FlatpanelsDK

YouSee Ekstrakanaler klar d. 3 oktober - 10-40 kr.

05 Sep 2011 | Rasmus Larsen |

YouSee tager nu et skridt i retning af at indføre mere frit valg på tv-området. Mandag 3. oktober lancerer YouSee produktet Ekstrakanaler, som baner vejen for at indføre såkaldt à la carte valg inden for en kort årrække.

YouSee Ekstrakanaler d. 3. oktober

YouSee vil levere á la carte Tv med Ekstrakanaler. På den måde kan seeren selv vælge hvilke kanaler, der ønskes – og betale derefter. - ”Vi er fast besluttet på at give vores kunder større frihed i valget af tv-kanaler. Ekstrakanaler er kun et skridt på vejen. Vi fortsætter rejsen, og jeg forventer, at vi vil kunne løsne de nuværende bindinger endnu mere op i løbet af forholdsvis kort tid. Et nyt markant skridt kan meget vel blive taget allerede i 2013,” siger adm. direktør Niels Breining, YouSee.

YouSee EKstrakanaler fra 3. oktober
YouSee EKstrakanaler fra 3. oktober

Med Ekstrakanaler kan kunderne frit sammensætte deres tv-abonnement ud fra YouSees stort set samlede kanal-udbud. Eneste krav er, at man skal abonnere på Grundpakken, og man skal vælge mindst fire kanaler. Mindstekravet om fire kanaler håber Niels Breining vil være et overgangsfænomen. Det skyldes dels krav fra tv-stationer og rettighedshavere, dels et ønske fra YouSees side om at holde priserne på fritvalgskanaler på et attraktivt niveau, mens tv-branchen forbereder sig på at tage det endelige skridt mod frit valg. - ”Det er en kæmpe udfordring for tv-branchen at gå fra tv-pakker til styksalg, og det kan få store konsekvenser både for tv-stationerne og det kreative miljø, der lever af at producere udsendelser for de danske kanaler, hvis vi ikke tager denne udvikling et skridt ad gangen,” siger Niels Breining.

Mere om Ekstrakanaler

  • Ekstrakanaler er et supplement til YouSee’s tre tv-pakker, Grund-, Mellem- og Fuldpakken.
  • Man skal som minimum abonnere på fire kanaler. Man kan skifte kanaler fra måned til måned.
  • Tv-kanalerne er inddelt i fire priskategorier på hhv. 10, 20, 30 og 40 kr. pr. måned.
  • Ekstrakanaler kræver, at man har en YouSee boks eller et tv med DVB-C modtager og indbygget kortlæser.
  • Samtidig med lanceringen af Ekstrakanaler fjerner YouSee det hidtidige gebyr på 30 kr. pr. måned for det kort, der er nødvendigt for at afkode tilkøbskanalerne. Læs mere på www.yousee.dk - YouSees pressemeddelelse, red
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

    19 Apr 2024 |

    Sonys 2024-funktioner kommer også til A95L (QD-OLED)

    19 Apr 2024 |

    'Auto-kalibreret' Prime Video-profil introduceres i Sony TV

    19 Apr 2024 |

    Første kig: Nintendo retro-spil på Apple TV 4K og TV via AirPlay

    19 Apr 2024 |

    Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

    18 Apr 2024 |

    YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

    18 Apr 2024 |