Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSharp LE831S nu i handlen – efterfølgeren til LE820 - FlatpanelsDK

Sharp LE831S nu i handlen – efterfølgeren til LE820

01 Jun 2011 | Rasmus Larsen |

Sidste år uddelte vi Top Anbefaling til Sharp LE820 (og LE824) og nu er efterfølgeren i form af LE831S landet hos de danske forhandlere. Sharp LE831S har et ekstremt tyndt design med slank ramme og kommer med LED og trådløst Smart TV internet-funktionalitet. Skærmen tegner således til at blive en populær model. 

Sharp LE831S i handlen

Sharps nye 2011 fladskærme er nu begyndt at lande i handlen og med LE831S demonstrerer Sharp deres fokus på både design, funktionalitet og billedkvalitet. LE831S (S står for skandinavisk) bygger på et 2,5 cm design, der er muliggjort af LED. Rammen omkring skærmen er også ekstremt slankt, hvilket skaber et elegant og minimalistisk look.

Sharp LE831
Sharp LE831S

Skærmen er udstyret med Sharps Quattron-panel og et scanning backlight 200 Hz system, der skal forbedre gengivelse af hurtige bevægelser. Herudover lover Sharp endnu højere kontrastforhold og hurtigere responstid end tidligere generation. Skærmen er desuden klar til 3D. Alt hvad man behøver, er 3D-brillerne, som sælges separat. Vender man blikket til funktionalitet, finder man først og fremmest Time Shift-funktionen, der gør det muligt at sætte direkte Tv på pause og spole tilbage. En opdateret udgave af AQUOS NET Smart TV-platformen er blevet integreret med en Video Store, så brugeren kan få gavn af en internettets mange muligheder. Der tilføjes løbende nye internet-tjenester til skærmen og af nuværende kan blandt andet nævnes YouTube.

Sharp LE831
Sharp LE831S

Internet-funktionaliteten kan muliggøres enten via et kabel eller vha. en USB-dongle, der åbner op for trådløs internetforbindelse. LE831S understøtter desuden DLNA, som gør brugeren i stand til at streame video, musik og billeder fra andre enheder såsom PC’er, netværksharddiske og bærbare computer direkte til skærmen over hjemmenetværket.

Sharp LE831
Sharp LE831S

Tv’et har naturligvis indbyggede digitale tunere og LE831S er også klar til DVB-T2 (næste generation af antenne-Tv). Herudover findes en DVB-C tuner til kabel-Tv indbygget - alle med mpeg4. Det bemærkes i denne forbindelse, at kun skandinaviske modeller der ender på ”S” har DVB-T2 tuner. S-modeller er desuden dækket af 100 % pixelgaranti. Sharp LE831S er i handlen nu i 40 og 46 tommer. Skærmen er på lager f.eks. her. I starten af august følger 52 og 60 tommer og senere på året følger en 70-tommer model. FlatpanelsDK modtager inden længe LE831S til en test.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |

Sonys 2024-funktioner kommer også til A95L (QD-OLED)

19 Apr 2024 |

'Auto-kalibreret' Prime Video-profil introduceres i Sony TV

19 Apr 2024 |

Første kig: Nintendo retro-spil på Apple TV 4K og TV via AirPlay

19 Apr 2024 |

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |