Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNy HD-boks fra Canal Digital på vej - FlatpanelsDK

Ny HD-boks fra Canal Digital på vej

30 May 2011 | Rasmus Larsen |

Canal Digital har planer om at introducere to nye HD-bokse til deres kunder. Den første HD-boks, der blandt andet har dobbelt tuner, internet-funktionalitet og iPhone/iPad-styring kommer 1. september og senere følger en boks med TiVo-funktionalitet. Det bekræftes af Canal Digital på et pressemøde.

Canal Digitals nye HD-boks

Canal Digitals nye HD-boks giver en række nye muligheder, når den introduceres 1. september 2011. Boksen produceres af producenten ADB og skal lanceres simultant på alle de fire nordiske markeder.

Canal Digitals nye HD-boks
Canal Digitals nye HD-boks


HD-boksen vil have dobbelt DVB-S2 tuner, så man kan optage og se et andet program samtidig. Herudover vil der være mulighed for at tilslutte en stue-antenne, så man også kan modtage de gratis kanaler over antenne-nettet.

Canal Digitals nye HD-boks
Canal Digitals nye HD-boks


Boksen vil have netværksforbindelse og understøtte Canal Digital GO, som er Canal Digitals video-on-demand service, hvor du kan leje film og serier over nettet. Herudover melder Canal Digital, at boksen vil kunne styres med Apple enheder såsom iPhone, iPod og iPad.

Canal Digitals nye HD-boks
Canal Digitals nye HD-boks



Der fremhæves desuden:
  • Indbygget 500GB harddisk
  • Lavt støjniveau ved brug
  • Hurtig opstart og hurtig betjening
  • Enkle, logiske menuer
  • Mulighed for at spole i optagede programmer med helt op til 64 gange hastighed

    TiVo-boks kommer senere

    Canal Digital meldte tidligere, at de havde en HD-boks på vej baseret på det amerikanske TiVo-system, der på intelligent vis integrerer Tv-signaler med internettets muligheder.

    TiVo er meget populært i USA og kommer nu for første gang til Danmark. Ved Canal Digitals præsentation blev det nævnt, at TiVo-boksen fortsat er på vej, men at den først introduceres senere end boksen produceret af ADB. Der er endnu ikke sat dato på.

    Canal Digitals nye HD-boks lander 1. september. Læs mere om Canal Digitals mulighed på deres hjemmeside her.

    Kilde: Canal Digital
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

    24 Apr 2024 |

    Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

    24 Apr 2024 |

    Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

    24 Apr 2024 |

    SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

    23 Apr 2024 |

    Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

    23 Apr 2024 |

    Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

    23 Apr 2024 |