Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason1,2 mio. husstande skal indstille Tv i næste uge - FlatpanelsDK

1,2 mio. husstande skal indstille Tv i næste uge

26 Nov 2010 | Rasmus Larsen |

Halvdelen af landets husstande bør huske at genindstille kanalvælgeren på deres tv-apparater i begyndelsen af næste uge. Årsagen er YouSee, i dagene mandag 29. november til onsdag 1. december gennemfører en række ændringer, som betyder, at mange tv-kanaler ikke længere vil være at finde på den sædvanlige plads.

YouSee laver ændringer på kanaler

YouSee opfordrer til, at kunderne om nødvendigt hjælper hinanden med at få indstillet kanalerne.

- "Vores kundeservice sidder selvfølgelig parat til at hjælpe, men lige præcist kanalindstillinger kan det være svært at vejlede om gennem telefonen, fordi der findes så mange forskellige slags tv-apparater. Og vi ved derfor, at særligt mange ældre kan have brug for en hjælpende hånd fra venner eller familie," siger vicedirektør Ulf Lund, YouSee.


YouSee foretager nogle ændringer, men fortvivl ikke


Blandt ændringerne er, at YouSee's kunder får fri adgang til op til 11 tv-kanaler i HD-kvalitet afhængig af, om man har Grund-, Mellem- eller Fuldpakken (læs mere om HD-kanalerne her). Desuden bytter Kanal 4 og Kanal 5 plads, og visse andre kanaler vil fremover kun blive sendt digitalt og ikke også analogt.

- "Vi beklager, at vi skal ulejlige vores kunder, men det er desværre nødvendigt, når vi skal lancere de mange kanalnyheder. Forhåbentlig vil langt de fleste blive glade for de nye tilbud," siger Ulf Lund.

Fakta om ændringerne

  • Kanalomlægningerne begynder mandag 29. november og slutter onsdag 1. december. Omlægningerne sker i enkelte geografiske områder ad gangen og vil så vidt muligt blive annonceret lokalt med rulletekster på de berørte kanaler.
  • Omlægningerne foregår inden for normal arbejdstid. YouSee anbefaler, at man venter med at genindlæse kanalerne til efter kl. 16, så man kan være sikker på, at alle ændringer er gennemført.
  • Alle bør genindlæse kanalerne, uanset om man har et analogt tv eller et moderne digitalt HD-tv.
  • De digitale versioner af DR1 og DR2 vil være afbrudt i op til seks timer, når kanalomlægningen går i gang i et område. Begge kanaler beholder deres nuværende kanalplads.

    Grundpakken
  • Kanal 4 flyttes til Mellempakken og bytter plads med Kanal 5.
  • Nabolandskanalerne ARD og SVT2 vil fremover kun blive distribueret digitalt. De er hidtil blevet sendt både analogt og digitalt. I Syddanmark er det ARD og RTL, der overgår til ren digital distribution.
  • Fem lokal-tv-kanaler, som YouSee distribuerer, overgår også til digital distribution. Det er Køge.tv, Aabenraa Lokal TV, Lokal TV Vest (Esbjerg), TVE (Esbjerg) og Aalborg+.
  • Nye HD-kanaler: Kanal 5 HD, SVT1 HD og ZDF HD. I forvejen indgår DR HD i Grundpakken.

    Mellempakken
  • Kanal 5 flyttes til Grundpakken og bytter plads med Kanal 4.
  • Nye HD-kanaler: TV3+ HD og 6'eren HD (pr. 1. januar 2011).

    Fuldpakken
  • TCM og BBC World vil fremover kun blive distribueret digitalt. De er hidtil blevet sendt både analogt og digitalt.
  • Ny kanal er BBC Lifestyle, som udelukkende distribueres digitalt.
  • Nye HD-kanaler: Eurosport HD, Eurosport 2 HD, TV 2 Sport HD, TV 2 Film HD og Nickelodeon HD (fra 1. marts 2011).

    YouSee har flere oplysninger om ændringerne på sin hjemmeside på YouSees hjemmeside.

    Kilde: YouSee pressemeddelelse, red
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Eksklusivt første kig: Sonys nye 2024 miniLED LCD og OLED TV

    17 Apr 2024 |

    Sony vender blikket mod 4000 nits som næste skridt for HDR

    17 Apr 2024 |

    Første lyt: Sonys 2024 Bravia Theatre soundbarer, 360-lydsystem

    17 Apr 2024 |

    DR melder om succes med nyt DRTV-arkivtilbud

    17 Apr 2024 |

    'Dune 2' kan nu købes og lejes i 4K Dolby Vision & Atmos – se priser

    16 Apr 2024 |

    Bekræftet: Disney+ får Europa League & Conference League i Danmark

    16 Apr 2024 |