Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonYouSee indfører fri adgang til HDTV - FlatpanelsDK

YouSee indfører fri adgang til HDTV

17 Sep 2010 | Rasmus Larsen |

YouSee indfører fra den 1. december fri adgang til HDTV i selskabets tre brede tv-pakker. Det betyder, at de ca. 1,2 millioner kabel-tv-kunder hos YouSee kan se frem til foreløbig 10 tv-kanaler i HD-kvalitet uden merudgifter.

Læs også mere i en kommende artikel, hvor vi skriver mere omkring YouSees fremtidsplaner på Video on Demand, frit valg på TV-pakker og meget mere.

YouSee Clear HDTV

- "Vi betragter HDTV som fremtidens standard på tv-markedet. Derfor har vi besluttet at gøre HDTV til et naturligt element i vores tre pakker. Målet er, at vi kan tilbyde samtlige 50 kanaler i Fuldpakken i HD-kvalitet om tre år," siger adm. direktør Niels Breining, YouSee.


Beslutningen indebærer, at YouSee udvider pakkerne med HD-versioner af flest mulige af de eksisterende kanaler i de tre pakker og vel at mærke ukrypteret. Det sker i forlængelse af, at YouSee sidste år indførte ukodet adgang til digitalt kabel-tv. Indtil da var det nødvendigt at have et særligt abonnement med tilhørende kort for at se de digitale kanaler.

- "Nu gør vi det samme med HDTV. Vi gør HD-kanalerne tilgængelige, så alle kan se dem, hvis de blot har et moderne fladskærms-tv eller en boks med indbygget HD-modtager. Jeg er overbevist om, at det vil føre til en markant vækst i forbruget af HDTV," siger Niels Breining.

YouSee sendte de første tv-signaler i HD-kvalitet i forbindelse med VM i fodbold i sommeren 2006. Senere har YouSee lanceret foreløbig 17 HD-kanaler, hvoraf godt halvdelen er 'spejlede' udgaver af populære pakke-kanaler som f.eks. TV3+ HD fra Viasat og Kanal 5 HD fra SBS.

Omkring halvdelen af landets husstande har i dag mulighed for at se HDTV, men de fleste har indtil nu kun haft adgang til DR HD oplyser YouSee.

Fakta om fri adgang til HDTV hos YouSee

Den 1. december 2010 udvider YouSee Fuldpakken med ukrypterede HD-versioner af foreløbig ni af de eksisterende kanaler fra pakken. I forvejen indgår DR HD i Grundpakken, så Fuldpakke-kunderne i alt får adgang til ti HD-kanaler.

Følgende kanaler vil være tilgængelige i HD-kvalitet i YouSee's tv-pakker:

Grundpakken (4 HD-kanaler):
DR HD, Kanal 5 HD, SVT1 HD, ZDF HD

Mellempakken (6 HD-kanaler):
TV3+ HD, 6’eren HD (sidstnævnte lanceres 1. januar 2011)

Fuldpakken (10 HD-kanaler):
Eurosport HD, Eurosport 2 HD, TV 2 Film HD, Nickelodeon HD (sidstnævnte lanceres 1. marts 2011)

Se mere omkring YouSees HDTV-kanaler på www.yousee.dk.

Læs også mere i en kommende artikel, hvor vi skriver mere omkring YouSees fremtidsplaner på Video on Demand, frit valg på TV-pakker og meget mere.

- YouSees pressemeddelelse, red

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Netflix' satsning på live-sport begynder at tage form

29 Mar 2024 |

Apple eksperimenterer med sport i 8K 3D

29 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i april

29 Mar 2024 |

Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

28 Mar 2024 |

Læk: Ny hvid Xbox Series X dropper UHD Blu-ray drevet

28 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

28 Mar 2024 |