Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsungs klar med tre nye 3D Blu-ray afspillere - FlatpanelsDK

Samsungs klar med tre nye 3D Blu-ray afspillere

14 Jul 2010 | Rasmus Larsen |

Samsung har uden de store armbevægelser lanceret tre nye 3D Blu-ray afspillere til at supplere deres nuværende BD-C6900 model. De tre nye modeller hedder BD-C5900, BD-C6800 & BD-C7900. Sidstnævnte kommer blandt andet med 2 HDMI udgange.

Tre nye 3D Blu-ray afspillere

Samsung tre nye 3D Blu-ray afspillere klarer naturligvis også almindelige Blu-ray og DVD film. Afspillerne repræsenterer både lidt billigere modeller og dyrere modeller, med flere features.

Samsung BD-C7900 3D Blu-ray
Samsung BD-C7900 3D Blu-ray


Den største model kaldet BD-C7900 er en opgradering af den nuværende BD-C6900. Den har blandt andet Profile 2.0 som giver adgang til BD-Live onelinetjenester med filmtrailere, en indbygget hukommelse på 1 GB samt – måske mest bemærkelsesværdig – 2 HDMI udgange.

Det betyder, at den ene kan køre til 3DTV’et og den anden køre lyden hen i receiveren, hvilket kan være nyttigt, hvis receiveren ikke har HDMI 1.4 og derved ikke 3D pass-through.

Samsung BD-C7900 3D Blu-ray
Samsung BD-C7900 3D Blu-ray


Den mindste model kaldet BD-C5900 har ingen indbygget hukommelse og et mere diskret design end de større modeller. BD-C6800 ligner mere eller mindre den nuværende BD-C6900 på funktionalitet, men har et andet design og er billigere.

Samsung BD-C6800 3D Blu-ray
Samsung BD-C6800 3D Blu-ray


De nye afspillere understøtter naturligvis også lydformaterne Dolby Digital, DTS, Dolby Digital Plus, DTS HD og Dolby True HD. Afspillerne har også indbygget DLNA og adgang til Samsung Apps.

Priser og tilgængelighed

Alle afspillerne bliver tilgængelige indenfor ganske kort tid, og flere amerikanske butikker har allerede nogle af modellerne på lager.

De danske priser er ikke offentliggjort, men de amerikanske vejledende priser hedder:
BD-C5900: $229 ~ 1.350 kr.
BD-C6800: $279 ~ 1.650 kr.
BD-C7900: $399 ~ 2.350 kr.

Samsung i alt fire 3D Blu-ray afspillere kan sammenlignes på Samsungs hjemmeside her.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |