Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason<div class="billede"><img src="billeder/mini-hdmi.jpg" alt="HDMI 1.4"></div>CES 2010: HDMI 1.4 præsenteres på CES - FlatpanelsDK HDMI 1.4CES 2010: HDMI 1.4 præsenteres på CES">

HDMI 1.4
CES 2010: HDMI 1.4 præsenteres på CES

04 Jan 2010 | Rasmus Larsen |

HDMI bliver endnu en gang opdateret og 1.4 versionen er måske den mest omfattende og spændende opdatering til dato. HDMI 1.4 åbner op for 3D teknologien, fire gange højere opløsning end Full HD, Internet direkte ind i Tv’et og nye endnu mindre HDMI stik. 

FlatpanelsDK følger i disse dage CES 2010, hvor alle producenterne præsenterer deres nye 2010 fladskærme og produkter. Læs mere om alle nyhederne fra bl.a. Sony, Samsung, Sharp, LG, Philips og Panasonic her: CES 2010 Tema


HDMI 1.4 understøtter 3D, 4Kx2K opløsning mm.

Den nye HDMI standard kommer til at understøtte langt højere båndbredde end de nuværende HDMI 1.3 og 1.2 revisioner. Den øgede båndbredde åbner op for en række nye muligheder, blandt andet højere farvedybde og højere opløsning.


3D


Samtidig indbygges der understøttelse af nye funktioner såsom 3D formatet, som producenterne af fladskærme og Blu-Ray afspillere vil satse stort på i 2010.

3D signalerne stiller krav til en øget mængde information, der skal gennem kablerne, og det imødekommer HDMI 1.4 standarden nu.

HDMI 1.4 vil desuden officielt understøtte 4K x 2K opløsningen, der er fire gange højere end Full HD (1920x1080). Samtidig tillader HDMI 1.4 farvedybde på 36-bit (12 bit per farve), mod de nuværende 24 bit (8 bit per farve), som benyttes i HD kilder i dag.

Internet, Audio return og nye stik

Hvad skal vi bruge alle de ekstra stik til? De fylder, roder og gør livet surt. Det har HDMI gutterne også indset og derfor har man dedikeret en separat linje i HDMI stikket til internet-adgang. Det betyder således, at man kan hive HD video og HD lyd fra internettet direkte ind gennem HDMI stikket.


HDMi stikket


HDMI 1.4 får også en såkaldt Audio Return kanal, der også kan sende lydsignaler den anden vej gennem kablet – tilbage til anlægget. Du slipper således for at bruge flere kabler mellem Tv og din forstærker, når du vil have lyden fra Tv-signalerne over til forstærkeren.


HDMI micro connector


HDMI 1.4 tilføjer endeligt en ny micro-connector, der er omkring 50 % mindre end det nuværende mini-HDMI og endnu mindre end HDMI i fladskærmen. Micro-HDMI bliver en oplagt standard til håndholdte enheder, som f.eks. mobiltelefoner.

Vises på CES 2010

HDMI skal officielt præsenteres på CES 2010, og det forventes desuden, at de første produkter med HDMI 1.4 stik bliver præsenteret på CES 2010.

Den nye 3D teknologi er eksempelvis afhængig af HDMI 1.4, og derfor vil eventuelle nylanceringer af 3DTV og 3D Blu-Ray afspillere være nødsaget til at anvende HDMI 1.4 stik. Således åbner HDMI 1.4 standarden op for helt nye muligheder på billede og lyd – og vi glæder os.

Læs mere om HDMI 1.4 i vores store fokusartikel: HDMI 1.4 understøtter 3D, internet og 4K opløsning

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |