Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHDTV: Mere om TV3s HD kanal - FlatpanelsDK

HDTV: Mere om TV3s HD kanal

28 May 2009 | Rasmus Larsen |

Vores store HDTV tema ruller! Vi kigger nærmere på mulighederne der findes for HDTV på det danske marked i dag, og hvad vi kan forvente os indenfor overkommelighed fremtid. Følg vores store 2-ugers HDTV tema her: HDTV Tema

Vi kunne berette forleden dag, at TV3 er på vej med en HD kanal og nu er der lidt mere information omkring kanalen. TV3 kanalen vil samle det bedste fra TV3-familiens netværk. TV3-netværket er på vej med en ny HDTV kanal, som skal være klar næste år. HD kanalen vil blandt andet vise fodbold fra SAS Ligaen, Champions League samt NFL. Herudover vil kanalen blive båret af film, uden der dog er sat nærmere stempel på. Det øvrige indhold vil blive samlet af relevant indhold fra TV3, 3+ og TV3 Puls. - ”Vi melder ud allerede nu af to grunde. Vi vil gerne i dialog med både distributører, rettighedshavere og kunder om, hvad de konkret ønsker af indhold på sådan en kanal, og desuden skal mange danskere i de kommende måneder tage stilling til, hvad de skal gøre, når det analoge TV-signal på det jordbaserede sendenet lukkes ned. Her er det vigtigt at vide, at det ikke er alle platforme, der tilbyder HD,” siger Kim Poder fra Viasat.

Viasat har været tilbageholdne med at satse på HDTV – specielt i forhold til sin konkurrent Canal Digital, der lige nu tilbyder hele 12 HDTV kanaler. - ”Vores strategi er at starte med det (indhold, red), som folk ser mest,” siger Kim Poder. Den nye TV3 HD-kanal kommer til at ligge i Viasats Grundpakke. Man arbejder desuden for at lave en aftale med distributører af kabel-tv og elselskaberne. Kim Poder regner således med, at man får både YouSee, TeliaStofa samt Dansk Bredbånd med på vognen. Kim Poder nævner dog samtidig, at det ikke er alt indhold på den nye HD-kanal der i første omgang sendes i HD. Noget af indholdet vil være opskaleret digitalt-tv.

Kim Poder
Kim Poder, Viasat

- ”Vi er nødt til at lave et mix, men jeg vil ikke sende procenter på. Men de programmer, der skal bære kanalen, dvs. de bedste film og sportsbegivenheder, vil være i ægte HD,” siger Kim Poder. Allan Bugge fra Brancheforeningen Digitale Medier udtaler desuden til Business.dk, at han forventer at se TV2s hovedkanal i HD inden længe. Vil man have adgang til HDTV allerede i dag, skal man købe det hos TV-distributørerne. Mens Canal Digital tilbyder en række HD-kanaler til alle sine kunder, kræver Viasat og Yousee ekstra betaling for HD-kanalerne. Kilde: Business.dk

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |

Sonys 2024-funktioner kommer også til A95L (QD-OLED)

19 Apr 2024 |

'Auto-kalibreret' Prime Video-profil introduceres i Sony TV

19 Apr 2024 |

Første kig: Nintendo retro-spil på Apple TV 4K og TV via AirPlay

19 Apr 2024 |

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |