Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason<div class="billede"><img src="billeder/mini-samsungbdp4600.jpg"></div>Få adgang til Pc’en via Samsungs nye Blu-Ray - FlatpanelsDK Få adgang til Pc’en via Samsungs nye Blu-Ray">

Få adgang til Pc’en via Samsungs nye Blu-Ray

20 Apr 2009 | Rasmus Larsen |

Vi omtalte første gang Samsungs Blu-Ray afspiller BD-P4600 i forbindelse med vores CES 2009 dækning fra Las Vegas messen, men nu er afspilleren på vej ud på det danske marked.
BP-P4600 er kun 39 millimeter tyk, har et højblank sort design og kan hænges på væggen. Samsung lancerer også afspilleren BD-P3600. Via fjernbetjeningen kan man desuden få adgang til hjemme Pc’ens mapper med musik, billeder og film - endda trådløst.

Samsung BD-P4600
Samsung BD-P4600


Samsung lancerer nu sin nye Blu-Ray afspillere og hjemmebiografer med indbygget Blu-Ray. Med afspillerne BD-P4600 og BD-P3600 bliver mapper på Pc’en tilgængelige via netkabel eller via Samsungs USB adapter til trådløse netværk.

På grund af ny optisk teknologi, er Blu-Ray afspilleren også blevet tyndere. BD-P4600 er 39 millimeter tyk og Samsung har givet brugeren mulighed for at hænge den på væggen ved siden af Tv’et. Afspilleren fås i højblank pianosort med bløde, afrundede kanter.

Samsung BD-P4600
Samsung BD-P4600


Afspillerne opskalerer desuden DVD film til HD opløsning med Samsungs BD Wise teknologi. Når afspilleren er koblet til nye Samsung Tv modeller fra 5-serien og opad, sker billedforbedringen i Tv’et igennem DNIe processoren.

Samsung BD-P3600
Samsung BD-P3600


Både BD-P4600 og BD-P3600 har to USB-stik, et HDMI og et Ethernet-stik. Begge modeller understøtter BD Live 2.0 samt Full HD 1080p-opløsning. MP3-musik, JPEG billeder og DivX-film kan også lægges ind via USB-indgangen.

Samsung BD-P3600
Samsung BD-P3600


Afspillerne håndterer desuden DivX HD, HD lyd og har 1 gigabyte indbygget hukommelse til brug i forbindelse med f.eks. BD-Live 2.0. BD-P3600 har desuden en 7.1-kanal analog udgang til lyd.

Begge modeller lanceres i april. BD-P4600 kommer til at koste 2.999 kr. og BD-P3600 2.699 kr.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |

Eksklusivt første kig: Sonys nye 2024 miniLED LCD og OLED TV

17 Apr 2024 |

Sony vender blikket mod 4000 nits som næste skridt for HDR

17 Apr 2024 |

Første lyt: Sonys 2024 Bravia Theatre soundbarer, 360-lydsystem

17 Apr 2024 |

DR melder om succes med nyt DRTV-arkivtilbud

17 Apr 2024 |