Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTest: HP LP2475W - FlatpanelsDK

Test: HP LP2475W

12 Jan 2009 | Rasmus Larsen |


Indledning


HP er en stor global spiller og selvom deres hovedområde ikke er skærme, så har de alligevel interessante modeller på markedet De mest interessante i øjeblikket er i min mening deres nye 75 serie, der blandt andet inkluderer LP2275W og LP2475W i henholdsvis 22 og 24 tommer.

75 serien henvender sig til fotografer, grafikere eller blot den krævende bruger, som ønsker sig noget ekstra af sin skærm og sætter dyder som billedkvalitet over hurtig responstid.



Vi har begge modeller fra serien inde til test. Jeg tester her LP2475W – altså 24 tommer versionen – der kommer med et S-IPS panel. LP2275W har et S-PVA panel og er allerede testet her: Test af LP2275W



Panelstørrelse:24"
Opløsning:1920x1200
Responstid:6 ms (g2g)
Overdrive:
Kontrastforhold:1000:1
Lysstyrke:400 cd/m²
Farveunderstøttelse:16.7 Millioner farver
Farvespektregengivelse:72 % af NTSC
Signal processering: 8 bit per farve
Betragtningsvinkler (H/V):178°/178° (kontrasttab 10:1)
Dotpitch:0.270 mm
Panelnummer (Type):S-IPS (LG.Philips)
Strømforbrug:75 W
Vægmontering:
Størrelse (HxBxD): 36.2cm x 55.6cm x 25.3cm (med fod)
Vægt:9,1 kg
Justeringsmuligheder

Tilt
Swivel
Højde
Pivot
Indbyggede højttalere:
Indgange
VGA
DVI
DisplayPort
Audio (type)
SCART
S-video
Komposit
Komponent
HDMI
Andet 4+2-ports USB hub
Medfølgende kabler
Strøm
VGA
DVI
Audio (phono)
USB upstream
S-VHS
HDMI
Medfølgende software:

Garanti:-
Pixelgaranti:-
Diverse:



Produktet er venligst udlånt af HP


Pris og forhandler:


De første indtryk


HP har benyttet et sort plastmateriale til skærmens ramme, som understøttes af en rektangulær grå fod. Foden fylder lidt i landskabet, men udgør et fint grundlag for skærmens ramme.





Highslide JS


Foden tilbyder i øvrigt en række utroligt lækre ergonomiske funktioner. Først og fremmest kan man dreje skærmen fra side til side. På mit skrivebord er det et plus, da jeg ofte benytter flere skærme ad gangen, men det kan lige så vel være praktisk, hvis man ønsker at have skærmen stående ud mod en af siderne.



Highslide JS


Herudover tilbydes højdejustering, tiltjustering og pivot. Skærmen kan hæves en del i højden og sænkes til omkring 7-8 centimeter over bordet.



Highslide JS


Skærmen føles stabil og af fin byggekvalitet, men LP2475W ”hopper” lidt mere end sin lillebror på 22 tommer, når der f.eks. tastes hårdt på et tastatur.



Highslide JS


Alle stik tilsluttes på skærmens bagside. Skærmen omfatter en imponerende og bred vifte af input, herunder D-SUB (VGA), DVI, HDMI, DisplayPort, komponent, komposit og s-video. Skærmen har desuden en 2-ports USB hub i siden og 4 USB porte på bagsiden.



Forud for testen


Bemærk at skærmen gennem testen, testes der med DVI tilslutning. Grafikkortet er et Geforce 7900GTO.



Skærmen vil blive testet og vurderet ud fra monitorTest her på siden, som nu er blevet udviklet til at erstatte mange af de funktioner, som man finder i andre skærmtestprogrammer. Herefter testes den i praksis i alt lige fra tekstbehandling til hurtige spil.



Billedkvalitet


Jeg har taget en indledende måling af LP2475Ws billedparametre her:



Highslide JS



For de nye opsummerer jeg, hvordan man skal forholde sig til grafen:



Det første tal ud fra hver linje i venstre side angiver det man kalder delta værdien. Hvis du ikke kan huske hvad det er fra din fysikundervisning på gymnasiet eller folkeskolen, så er delta en forskel mellem to ting. Delta i dette tilfælde er altså forskellen mellem den viste farve på skærmen og den ønskede farve på skærmen (fra grafikkortet eller anden kilde).



  • En deltaværdi på over 2 giver en synlig forskel i farverne.
  • Deltaværdier op i mod 4-5 giver deciderede forkerte farver.
  • Delta på mellem 1 og 2 giver gode farver om end ikke helt korrekte.
  • Delta værdier på under 1 giver meget tæt på perfekte farver, hvor vi naturligvis går mod 0 for det bedste resultat man kan opnå.
  • Alt mellem delta 0 og 1 er stort set ikke synlige ændringer for det menneskelige øje.



    Der er nogen afvigelser i farverne, men i praksis er de dog ikke lige så synlige som grafen kan foreslår, blandt andet pga. en ret præcis gamma, som angiver forløbet af farverne fra de helt mørke toner til de helt lyse.



    En lidt speciel ting jeg bemærker, er imidlertid, at farvetemperaturen er omkring 5000 Kelvin. Det er sjældent, at producenter indstiller farvetemperaturen under 6500K – det bliver typisk indstillet højere. Det giver et billede med et lidt varmt skær og for lidt blå. Det giver dog igen ikke store afvigelser i billedgengivelsen og skærmens billedkvalitet er ganske flot.



    Jeg forsøgte herefter at kalibrere billedet, hvor jeg ønsker en lidt mere præcis farvegengivelse og lavere lysstyrke.



    Og en ny måling efter kalibrering:



    Highslide JS



    Af ændringer har jeg foretaget:




    Efter kalibrering
    Lysstyrke:45
    Kontrast:80
    RGB:Manuel
    • R:241
    • G:221
    • B:229



    Efter indstilling opnåede jeg et utrolig flot resultat med HP LP2475W. Som tabellen ovenfor beskriver, justerede jeg på farverne og lysstyrken. Lysstyrken reducerede jeg for at få et billede, der er bedre egnet til almindeligt kontor og grafisk arbejde. Den kan godt reduceres yderligere, hvis du sidder i omgivelser med afdæmpet lys.



    Farvekalibreringen er ikke svær og HPs skærm giver gode muligheder for at indstille præcist og med meget små ”skridt”. Som udgangspunkt står rød, grøn og blå alle på 255 som er maks. Man skal derfor som udgangspunkt skrue ned for alle tre, for at få et startniveau, hvor grundfarverne både kan hæves og sænkes. Jeg benyttede 240 og tog herefter fat i indstillingen. Det er som nævnt ovenfor muligt at indstille med meget små skridt i farverne, og det er et klart plus, når man vil have det helt præcise resultat.





    Farverne står spot on, og selvom de i praksis fremstod utrolig flot og nuanceret før indstilling, opnår man alligevel lidt ekstra nuancering i farverne ved kalibreringen – og så naturligvis mere præcise farver. Nuanceringen i farverne illustreres blandt andet i vores flydende gradienter i testprogrammet monitorTest, hvor der f.eks. vises et flydende skift fra sort til rød. Skærmen klarer stort set opgaven til UG og LP2475W skal have stor ros for dette, hvilket samtidig kvalificerer skærmen som et gedigent redskab til grafikeren og fotografen.



    Jeg målte også gengivelsen af sort før og efter indstilling.



    Out-of-BoxEfter kalibrering
    Sortniveau0,43 cd/m20,37 cd/m2
    Brightness (lysstyrke)358 cd/m2184 cd/m2
    Kontrastforhold833:1497:1
    Kontrastforhold angivet med en usikkerhed på +/- 50



    LP2475W har ikke nær så god gengivelse af sort, som sin lillebror LP2275W. Det hænger sammen med de forskelle der er mellem de to panelteknologier S-IPS og S-PVA, som benyttes i de to skærme.

    LP2475W med et S-IPS panel formår ikke at gengive helt dyb sort, som også kan bemærkes i målingerne herover. Shadow detail – altså evnen til at skelne de tætte gråtoner fra hinanden - er fair, men heller ikke helt så god som på LP2275W. De allermørkeste gråtoner falder sammen med den sorte farve.



    Jeg har også taget et billede af fordelingen af baggrundslyset over skærmens areal herunder, for at tjekke at der ikke slipper mere lys igennem i hjørner eller siderne af panelet, hvilket en række LCD paneler lider under:



    Highslide JS


    Som du kan se er der ikke nævneværdige problemer med skærmens lyshomogenitet.



    Responstid og spil


    S-IPS panelet har aldrig været det hurtigste panel på markedet, og af samme grund benytter producenterne også i udbredt grad de billigere TN paneler, der har en hurtig responstid, men dårligere billedkvalitet. Alligevel har S-IPS panelet dog tradiitonelt været lidt hurtigere end S-PVA panelet, der benyttes i lillebroderen LP2275W i 22 tommer.



    LP2475W klarer opgaven fint i de mindre krævende spil, men hurtige skydespil kan godt få skærmen lidt i knæ. Den er heller ikke tiltænkt spilbrug, men der er intet i vejen for at åbne et spil i ny og næ for at afstresse lidt. Den er en anelse hurtigere end LP2275W, uden det dog er af afgørende betydning.



    Film og betragtningsvinkler


    Den sjove forskel mellem LP2475W og LP2275W ligger i skærmenes panel. LP2475W som jeg her tester, benytter et S-IPS panel, mens lillebroderen LP2275W benytter et S-PVA panel. En af forskellene mellem de to paneltyper har traditionelt set været betragtningsvinklerne, som har været tæt på ideelle på S-IPS varianten og lidt dårligere på S-PVA.



    Det holder som sådan også stik på LP2475W for den har rigtig gode betragtningsvinkler – både oppefra, nedefra og fra siderne. Billedet fremstår klart og tydeligt fra selv store vinkler, og det gør også skærmen meget praktisk at arbejde foran – f.eks. i et setup med flere skærme på skrivebordet.



    For at illustrere de gode betragtningsvinkler har jeg taget et billede herunder:


    Highslide JS


    Highslide JS



    Konklusion


    HPs LP2475W er i min mening en fantastisk skærm. Farvegengivelsen er nuanceret og præcis, og selvom der er lidt problemer før kalibrering, præsenterer den en del over niveauet for langt størstedelen af skærme i 24 tommer segmentet – som også skyldes dens kvalitets S-IPS panel.



    Betragtningsvinklerne er brede, men gengivelsen af sort halter lidt i forhold til sin lillebror LP2275W, der har et S-PVA panel. Det var egentlig forventet, men LP2475W præsterer ikke helt i toppen på sortniveau og shadow detail – altså evnen til at skelne de mørkeste gråtoner fra hinanden.





    Ergonomien er helt i top med både højde, dreje, tilt og pivotjustering. Funktionaliteten fejler heller ikke noget og skærmen har både omfattende og gode indstillingsmuligheder og ekstra funktioner som PIP/POP. Også indgangene er omfattende med både D-SUB (VGA), DVI, HDMI og en DisplayPort.



    Alt i alt imponerer HP LP2475W mig, og jeg synes den er det ideelle valg til grafikeren, fotografen eller den krævende bruger, som kræver lidt ekstra af sin skærm. Skærmen er ikke rettet mod spilbrug, men det er dog ikke noget problem at afvikle de fleste spil, så længe der ikke er tale om hurtige skydespil. Skærmen er ligeledes et fornuftigt redskab til redigering af film eller blot til filmelskeren, der vil bruge skærmen til afspilning.



    Pga. den flotte billedkvalitet, gode kvalitet og omfattende funktionalitet vælger jeg derfor også at tildele HP LP2475W vores topanbefalingsaward.




    Tryk på awarden for at læse mere.

    PositivNegativ Målgruppe
    Super billedkvalitetSortniveauGrafikeren & fotografen
    BetragtningsvinklerLidt afvigelser i standardindstillingenFilmredigering
    God ergonomi og funktionalitetKontor/allround


    Pris og forhandler:


    ---


    Har du har konkrete spørgsmål eller tilføjelser henvises du til denne tråd i forummet, hvor skærmen kan diskuteres: http://www.flatpanels.dk/flatforum/viewtopic.php?t=9410

  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

    24 Apr 2024 |

    Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

    24 Apr 2024 |

    Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

    24 Apr 2024 |

    SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

    23 Apr 2024 |

    Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

    23 Apr 2024 |

    Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

    23 Apr 2024 |