Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonCanal Digital lancerer Silver HD - FlatpanelsDK

Canal Digital lancerer Silver HD

04 Sep 2007 | Canal Digital |

Nu starter sendingen af Nordens første HDTV-kanal, som viser spillefilm 24 timer i døgnet. Silver HD vil, som Silver (i Standard Definition), indeholde mange spændende film, men med den fantastiske billede- og lydoplevelse, som kun HD (High Definition) kan tilbyde. 

Silver HD er filmelskernes nye tv-kanal med uafhængige film fra hele verden produceret uden om de store Hollywood-selskaber. På Silver HD er samtidsfilmen i fokus, og nye instruktører, skuespillere og nyskabende filmstile giver seeren en følelse af at være til filmfestival hjemme i sin egen stue.

- ”Denne kanal er et rigtigt godt tilbud til særligt filminteresserede, og lever op til vores kunders krav om mere HD-indhold og flere niche-kanaler af en høj kvalitet. Samtidig er den endnu et godt eksempel på vores strategi om at være den førende udbyder af HDTV i Danmark, hvor vi nu som den eneste herhjemme kan tilbyde hele seks HDTV-kanaler,” siger Jens B. Arnesen, adm. direktør i Canal Digital Danmark.

Silver er inspireret af den tidligere Suncance Channel, som stammer fra Sundance Festivalen dengang den var ejet af Robert Redford. Kanalen blev startet for at vise kvalitetsfilm og festivalvindere. Silver blev lanceret i Norden i april i år og nu starter HD-kanalen, der giver seerne de fantastisk skarpe og klare HD-billeder, ligesom 5:1-lyden (surround) bliver standard.

- ”Vi er glade for at være den første distributør i Norden, som tilbyder film i HD-kvalitet døgnet rundt,” siger Ignas Scheynius, adm. direktør i NonStop Television. I løbet af efteråret vil Silver HDs seere blandt andet kunne se independent-succeser som Kieslowskis Trilogi ”Tre farver” og den flot anmeldte franske film ”Se på mig” af Agnès Jaoui. Silver HD ligger i Canal Digitals HD-Family pakke sammen med blandt andre Discovery HD og National Geographic HD. Program-pakken koster 99 kr./måned og netop nu fås de første 6 måneder gratis, hvis man tegner abonnement på Family-pakken hos Canal Digital. Som noget nyt introducerer Canal Digital samtidig et leje-tilbud på HDTV-boxen, som kan lejes for 59 kr./måned. Canal Digitals pressemeddelelse, red

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |