Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonYouSee genoptager levering af digital boks - FlatpanelsDK

YouSee genoptager levering af digital boks

18 Mar 2010 | Rasmus Larsen |

Kabel-tv-selskabet YouSee begynder fra på mandag 22. marts igen levering af sin digital boks. Leverancerne til de danske kunder blev suspenderet i begyndelsen af februar, efter at en kvalitetskontrol havde afsløret fejl, som kunne forårsage billedudfald på visse kanaler.

- "Mens vi var i gang med at løse fejlen, modtog vi fortsat bestillinger, så vi har en ophobning af heldigvis tålmodige kunder, der venter på at få en boks. Dem skal vi først have betjent, og så sætter vi fuld skrue på markedsføringen af boksen igen," siger salgsdirektør Erik Andersen.

I første omgang var der mistanke om, at der var tale om en fysisk fejl i boksen. De tekniske analyser viste imidlertid, at der var tale om en fejl på software-niveau, og det er nu løst ved at opdatere boksens software.


- "Jeg er meget glad for, at vi sammen med Samsung så hurtigt har fundet en løsning. Boksen er helt central for vores markedsstrategi, og efter de fantastiske anmeldelser, den har fået i medierne på det seneste, har vi oplevet en massiv interesse fra kunderne," siger Erik Andersen.

YouSee's digitalboks indgår i abonnementet YouSee Plus, som giver adgang til f.eks. StartForfra, TV-arkiv, Cinema, TV Guide, Pause m.v. Boksen indeholder desuden en hadddiskoptager.

Læs mere om YouSees boks med harddisk på: www.yousee.dk

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple præsenterer tvOS 27 med fokus på hastighed

08 Jun 2026 |

Sony udruller trådløs lydplatform til TV-modeller fra 2023-2025

08 Jun 2026 |

Netflix vil lave færre, bedre film, men ikke biograffilm

08 Jun 2026 |

LG & Samsung når milepæl med første 'DisplayHDR 1000 True Black' paneler

08 Jun 2026 |

Rygte: Sony lancerer nye 48-83" Bravia 6 OLED TV i år

05 Jun 2026 |

AV2 video-codec frigivet: 30% mere effektivt end AV1

05 Jun 2026 |