Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason<div class="billede"><img src="billeder/mini-lgpg7000.jpg"></div>LG løfter sløret for 2009 Tv-modeller - FlatpanelsDK LG løfter sløret for 2009 Tv-modeller">

LG løfter sløret for 2009 Tv-modeller

19 Nov 2008 | Rasmus Larsen |

Den koreanske elektronikgigant LG har efterhånden bidt sig godt fast på et omskifteligt og hurtigt Tv marked. Deres mål er nu at blive verdens næststørste Tv producent efter Samsung i 2009. Det skal realiseres ved at satse på bedre billedkvalitet og byggekvalitet i både plasma-TV og LCD-TV. LG har samtidig løftet noget af sløret for hvad 2009 programmet kommer til at bestå af.

2008 har været et fremgangsrigt år for LG – ikke mindst for deres plasmamodeller, som specielt har accelereret under de nye designskærme i PG serien. LG har for det nye år meldt ud, at man vil satse på både bedre teknik og byggekvalitet. Man vil afholde sig fra at producere til det helt dyre segment pga. den store omskiftelighed der er i branchen, men man vil stadig producere store skærme, samtidig med, at man også satser på de mellemprissatte og prisbillige segmenter.

Fokus på plasma
LG vil i 2009 fokusere endnu mere på deres plasmamodeller, som de har haft stor succes med i 2008. En af de store har været PG6000 serien, der også var den første serie, hvor man kunne introducere et 32 tommer plasma-Tv på markedet.

Designet er endnu en gang i fokus, ligesom det var tilfældet her i 2008. Man vil smide plastmaterialerne ud til højre, og satse på eksklusivt design i glas og metal.

På den tekniske side, har man allerede de nye forbedrede paneler klar, og der loves fremskridt på flere punkter. LGs produktchef Joakim Örnstig lover eksempelvis fokus på gengivelsen af sort, som er dybere end hidtil og angiveligt nede på omkring 0,08 cd/m2.

LG PG7000
2008 mode: LG PG7000


Man vil også fra LGs side satse på eksterne mediebokse, som også Sony og Philips har annonceret. Medieboksene placeres et andet sted i tv-reolen og forbindes enten med et systemkabel eller trådløst til Tv’et. Tv’et kræver blot ét kabel fra denne boks, da boksen samtidig håndterer alle indgange, såsom HDMI. Der nævnes også trådløse systemer baseret på Wireless-HD standarden.

Der vil også komme udvidet fokus på kalibreringsdelen og LG vil give brugeren en række avancerede værktøjer og testbilleder direkte i Tv’et, som kan hjælpe med bedre indstilling af skærmens farver, kontrast og andre parametre. Det kan ikke sidestilles med en professionel kalibrering, men kan bringe resultatet tættere på det ideelle billede.

Også med på LCD-TV

LG har også stadig fokus på deres LCD-TV, hvor man blandt andet vil præsentere modeller med LED backlight systemer, der kan forbedre responstiden, give mere jævn fordeling af lyset på skærmen, samt reducere strømforbruget. Ifølge LG selv vil det betyde meget for billedkvaliteten på deres 2009 LCD-TV modeller.

LG6100
2008 model: LG6100


LG vil desuden introducere en feature, som vi senest har set en del til. Det er en lille lysmåler, som automatisk tilpasser skærmens lysstyrke til omgivelsernes lys. I et mørkt rum, reduceres lysstyrken således, mens den intensiveres midt på dagen i dagslys.

Alt i alt lyder det til, at vi kan forvente masser af spændende nyheder fra LG i 2009. Vi ser frem til at høre mere om de konkrete produkter, som endnu ikke er præsenteret. Traditionelt set plejer LG at præsentere produkter i januar i forbindelse med den store CES messe i Las Vegas.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple præsenterer tvOS 27 med fokus på hastighed

08 Jun 2026 |

Sony udruller trådløs lydplatform til TV-modeller fra 2023-2025

08 Jun 2026 |

Netflix vil lave færre, bedre film, men ikke biograffilm

08 Jun 2026 |

LG & Samsung når milepæl med første 'DisplayHDR 1000 True Black' paneler

08 Jun 2026 |

Rygte: Sony lancerer nye 48-83" Bravia 6 OLED TV i år

05 Jun 2026 |

AV2 video-codec frigivet: 30% mere effektivt end AV1

05 Jun 2026 |