Acer lancerer nu deres nyeste gaming skærm med et opsigtsvækkende design med orange ramme. Acer praler også med et dynamisk kontrastforhold på 50000:1.
Skærmen er en del af en ny orange serie fra Acer, der også inkluderer en linje af PC’er kaldet Predator. Skærmen har fået navnet G24 og der er tale om en 24 tommer widescreen skærm. Den skal tilfredsstille de spillystende og med sit TN panel, vil den sikkert holde hvad den lover.

Acer G24
Acer lover desuden et dynamisk kontrastforhold på 50000:1, som er opnået vha. Acers eget ACM (adaptive contrast management) system. Det er et dynamisk system, der justerer på blandt andet baggrundsbelysningen. Det egentlige kontrastforhold oplyses ikke.
G24 benytter et panel med en opløsning på 1920x1200, en responstid på 2 ms (g2g) og brightness på 400 cd/m2. Betragtningsvinklerne angives til 160/160.
Skærmen tilsluttes med enten HDMI, DVI eller analog D-SUB (VGA).
Acer har ikke afsløret en lanceringsdato på nuværende tidspunkt, ligesom et prisniveau heller ikke kendes.