Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason<div class="billede"><img src="billeder/mini-sonyfoam.jpg"></div>Miami forvandlet til skumby - FlatpanelsDK Miami forvandlet til skumby">

Miami forvandlet til skumby

01 May 2008 | Rasmus Larsen |

Om kort tid kan danskerne stifte bekendtskab med en eksperimenterende tv-reklame fra Sony. Reklamen blev til i Miamis gader, som i løbet af optagelserne blev fyldt med ikke mindre end 460 millioner liter skum.

Sony har endnu en gang kastet sig ud i et eksperiment af en reklamefilm. Denne gang har Sony udviklet en kampagne, hvor de digitale fotoprodukter bliver sat på en prøve med den svære opgave, at fange skummets smukke formationer i linsen.

Sony Foam
Miamis gader

Reklamen"Foam City" er optaget i Miami i Florida, hvor midtbyen transformeres til et skum-fyldt eventyrland - med hele gader fyldt med skum og bobler. Verdens største skummaskine er blevet bygget specielt til reklamen. Den producerer to millioner liter skum hvert minut.

Optagelsens"skuespillere" er rigtige Miami-borgere, der er blevet inviteret til at træde ind i"Foam City", mens kameraerne fanger deres reaktioner til omgivelserne - især når scootere, motorcykler og selv lastbiler kører gennem det skumfyldte landskab!

Indbyggerne i Foam City kan optage ethvert øjeblik med Sonys udvalg af Cyber-shot digitalkameraer, Handycam videokameraer og digitale spejlrefleks kameraer. Alle billeder fra begivenheden er lagt op på en online database - for at genopleve oplevelsen, og for at dele den med andre.

Sony Foam
Miamis gader

Det kreative hold er sat af reklamebureauet Fallon London, som ledes af den kendte instruktør Simon Ratigan. Bureauet står også bag de ekstremt roste kampagner for BRAVIA-tv:"Balls","Paint" og"Play-Doh", hvor henholdsvis hoppebolde, maling og kaniner af modeller-voks var med til at skabe opmærksomhed i gaden.

Skum-temaet bruges til alle produkter indenfor digital billede- og videooptagelse, og der vil være produktspecifikke reklamer - fokuseret på individuelle forskelle - som en tilføjelse til hovedreklamen. Eksempelvis fokuserer den ene reklamefilm på udfordringen ved at fange den perfekte boble med et professionelt spejlrefleks kamera.

- "Vi ville gøre det til en magisk begivenhed, hvor folk virkelig ville få en unik oplevelse", siger Susanne Preuss, der er marketingchef i Sony Danmark. "Et sted, hvor vi kunne vise præcis, hvordan vores produkter er designet til at fange virkelige øjeblikke i fantastiske detaljer. Med Foam City har vi skabt et område, der kan få enhver til at få lyst til at tage billeder, fordi noget fuldstændig uventet og vidunderligt sker hvert sekund".

Sony Foam
Miamis gader

- "Meget af mit arbejde hidtil har været fokuseret på folks virkelige oplevelser og følelser", siger instruktør Simon Ratigan. "Det har været en vidunderlig oplevelse at have Miami's åbne og udforskende borgere involveret til at undersøge disse nye og spændende omgivelser helt uden, at nogen skulle fortælle dem, hvad de skulle gøre. Den endelige reklame vil vise naturlige, dagligdags følelser og reaktioner på en by fyldt med skum."

Filmen
Se filmen ved at klikke play herunder

Konkurrence
I forbindelse med kampagnen har Sony lanceret en fotokonkurrence, hvor man kan indsende sit bedste billede og deltage i konkurrencen om et digitalt spejlreflekskamera fra Sony (DSLR-A350). Der trækkes en ny vinder hver uge i hele maj måned. Konkurrencen findes på www.imageslikenoother.eu/da/ fra 1. maj 2008.

Reklamefilmen kan også ses på www.sony.dk/images hvor man desuden kan læse meget mere om filmen, produkterne i den og komme med bag kameraet til optagelserne.

Sjove fakta om optagelserne

  • 200 Miami indbyggere har optaget deres"Foam City" oplevelser
  • Reklamen brugte verdens største skummaskine - 2,8 meter i diameter
  • 1.000 liter vand er nok til at producere 2.000.000 liter skum per minut
  • Skumproduktionen ville fylde et olympisk svømmebasin på 24 sekunder
  • Det anslås, at omkring 460 millioner liter skum er produceret ved slutningen af optagelserne.
  • For at skabe perfekte bobler blev"Allan the Bubble Professor" hyret - med over 15 års erfaring I boble-branchen.
  • Reklamen bruger specialbyggede boblemaskiner for at lave underligt formede bobler.
  • Ud af et hold på 150 mennesker var 18 personer sat til at lave boblerne
  • Reklamen blev optaget af tre kameraer, der brugte 24.000 meter film. Det betyder, at der har været optaget i 16 timer for at producere den 90 sekunder lange reklame

    - Sonys pressemeddelelse, red


  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Apple præsenterer tvOS 27 med fokus på hastighed

    08 Jun 2026 |

    Sony udruller trådløs lydplatform til TV-modeller fra 2023-2025

    08 Jun 2026 |

    Netflix vil lave færre, bedre film, men ikke biograffilm

    08 Jun 2026 |

    LG & Samsung når milepæl med første 'DisplayHDR 1000 True Black' paneler

    08 Jun 2026 |

    Rygte: Sony lancerer nye 48-83" Bravia 6 OLED TV i år

    05 Jun 2026 |

    AV2 video-codec frigivet: 30% mere effektivt end AV1

    05 Jun 2026 |