Analyseinsituttet Displaybank laver ofte analyser på fladskærmsmarkedet og de har nu gjort status på 2007. De har kigget på salget af henholdsvis producerede LCD paneler og plasma paneler. Analysen viser, at der i 2007 blev produceret 370 millioner LCD paneler.
Mere specifikt angiver Displaybank, at det er TFT LCD paneler – altså LCD paneler med transistorer, som stort set benyttes i alle moderne LCD skærme, med undtagelse af f.eks. passive paneler i lommeregnere.
Det er også kun large-area LCD paneler, der er inkluderet i analysen. Hvad dette dækker over, er ikke specificeret, men det gælder, at både PC monitor paneler og LCD-TV paneler er omfattet.

Samlet set blev der således produceret 390 millioner LCD paneler i 2007. Det er en stigning på 41,1 % i forhold til 2006, hvor der blev produceret 278,9 millioner LCD paneler. I samlet areal udgør det 52,8 millioner kvadratkilometer LCD panel.
Omsætningen er ikke steget i helt samme takt, men der er dog en fremgang på omkring 35,7 % i forhold til 2006. I 2007 blev der nemlig omsat for omkring 71,7 milliarder US dollars.
Der er også angivet tal for plasma salget, som dog er væsentligt mere beskedent.

I 2007 blev der produceret 12,1 millioner plasma paneler. Det er en fremgang på 19,4 % i forhold til 2006, hvor der blev produceret 10,1 millioner enheder.
Omsætningen er imidlertid faldet en del pga. lavere priser. I 2006 var omsætningen på markedet 7.8 milliarder, mens den faldt til 6,6 milliarder i 2007; et fald på 15 %.