Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason<div class="billede"><img src="billeder/mini-dellcrystal.jpg"></div>CES 2008: Dell Crystal LCD på vej til markedet - FlatpanelsDK CES 2008: Dell Crystal LCD på vej til markedet">

CES 2008: Dell Crystal LCD på vej til markedet

11 Jan 2008 | Rasmus Larsen |

Dell deltog også ved dette års CES messe og her viste man et noget usædvanligt designerprojekt frem for omverdenen. Projektet har godt nok været et taleemne på tidligere messer, men for første gang stod den endelige model af Dell Crystal LCD display klar til at vise omverdenen – den lanceres nemlig i løbet af kort tid.

Dell Crystal skærmen er i sandhed en unik skærm. Designet med 4mm glas og synlige højttalere er ikke hverdagskost, så Dell skal nok vække opmærksomhed med deres nyeste påfund. Foden er i øvrigt tre standere i poleret metal, som giver et stabilt grundlag og et flot touch.

Highslide JS
Dell Crystal LCD monitor


Skærmen er 22 tommer stor og i widescreen. Responstiden angives til 2 ms og der må derfor være tale om et TN panel. Opløsningen er 1680x1050 – altså den typiske opløsning for en 22 tommer monitor. Kontrastforholdet specificeres til 2000:1 (dynamisk) og endeligt angives et farvespekter på 98 %.

Selve glasrammen huser 4 højttalere, og de sorte streger du ser fra skærmen til højttalernes kant, er ledere, der skal overføre de nødvendige data.
I midten af skærmens øverste kant, kan du desuden spotte et lille indbygget webcam.

Highslide JS
Dell Crystal LCD monitor


Dell Crystal LCD monitor kan tilsluttes med både HDMI og DVI.

Forvent dog at skulle af med flere håndører end hvad en traditionel 22 tommer skærm står til. Dell Crystal LCD monitor kommer til at koste $1199 US dollars mod 300 US dollars for Dell nuværende 22 tommer.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple præsenterer tvOS 27 med fokus på hastighed

08 Jun 2026 |

Sony udruller trådløs lydplatform til TV-modeller fra 2023-2025

08 Jun 2026 |

Netflix vil lave færre, bedre film, men ikke biograffilm

08 Jun 2026 |

LG & Samsung når milepæl med første 'DisplayHDR 1000 True Black' paneler

08 Jun 2026 |

Rygte: Sony lancerer nye 48-83" Bravia 6 OLED TV i år

05 Jun 2026 |

AV2 video-codec frigivet: 30% mere effektivt end AV1

05 Jun 2026 |