Asus holder stadig fast i monitor segmentet, efter de sidste år begyndte at gå ind på markedet. Skærmene er primært rettet mod spilbrug og/eller allround brug, og nu lancerer man en ny 19 tommer widescreen skærm.

Asus PW193S
Den nye skærm har fået navnet VW193S og kommer med et TN panel på 5 ms. Det er i denne omgang en skærm der er mindre rettet mod spilbrug og mere rettet mod hjemme- og kontorbrug end mange af Asus andre modeller.
Opløsningen på skærmen er 1440x900. Kontrastforholdet er angivet til 1600:1 (dynamisk) og brightness specificeres til 300 cd/m2.

Asus PW193S
Af tilslutningsmuligheder finder man udelukkende en D-SUB (VGA) indgang, da Asus har droppet DVI indgangen af prismæssige årsager. I skærmen er der to indbyggede højttalere på 1W, og foden tillader desuden tilt justering.
Den vejledende salgspris for skærmen lyder på 1575 kroner. Skærmen er dog allerede på markedet nu til priser der er endnu lavere. Med i hatten får man en 3-årig fabriksgaranti.