Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason<div class="billede"><img src="billeder/mini-195WXM.jpg"></div>19-tommer skærm i bredformat fra NEC - FlatpanelsDK 19-tommer skærm i bredformat fra NEC">

19-tommer skærm i bredformat fra NEC

02 Jul 2007 | Rasmus Larsen |

-NEC’s pressemeddelelse, red
Nu lancerer NEC Display Solutions MultiSync195WXM som er en 19-tommer basisskærm i 16:10 bredformat, med indbyggede stereohøjtalere. Det brede format har den store ergonomiske fordel, at det virker afslappende på øjnene.

Ud over et tiltalende design med smalle kanter omkring selve skærmen og flotte afrundede former, har den nye model en række anvendelige funktioner. Den har for eksempel både en digital og en analog forbindelse, og kan justeres i højden med op til 50 millimeter. Desuden indstiller NTAA (Non Touch Auto Adjustment) funktionen automatisk skærmen til forprogrammerede indstillinger, så det optimale billede er sikret - uanset indgående signal. Det er desuden værd at fremhæve, at man her får omfattende funktionalitet til en meget rimelig pris.

Den nye NEC MultiSync LCD195WXM er en 19-tommer LCD skærm i bredformat med en responstid på 5 millisekunder. Den er perfekt til brugere, der ikke kan lægge en formue for en skærm, men som heller ikke vil undvære de mange smarte funktioner, der oftest findes i lidt dyrere skærme. LCD195WXM er skræddersyet til multimedie- og office-programmer, og kombinationen af både en analog og en digital indgang giver stor fleksibilitet og sikrer anvendelsen i fremtiden, hvad angår tilslutningsmuligheder.


Highslide JS


Forhindrer trætte øjne
Studier har vist, at brugere har flere fordele ved det brede format. Det menneskelige øje er langt mere egnet til bredde end til højde, og derfor er bredformatet at foretrække set ud fra et ergonomisk synspunkt. Der sker ganske enkelt en lettelse af arbejdet, som udmønter sig i øget produktivitet. Komforten bliver yderligere hjulpet på vej af systemet ErgoDesign, der gør at skærmen kan justeres med op til 50 millimeter i højden - og i øvrigt vendes og drejes, så den passer nøjagtigt til den enkelte brugers behov.

Godt overblik
Bredformatet gør det desuden lettere for brugeren at bevare overblikket over de programmer, der kører på computeren. For eksempel giver det bedre overblik over et regneark, når man kan se ark, der er en tredjedel større. Store tabeller og hjemmesider gengives bedre, fordi det sjældnere vil være nødvendigt at bladre vertikalt.

I tilgift til de mange tekniske finesser lægger LCD195WXM sig i toppen hvad angår det lækre design. Skærmen har ekstra smalle kanter og fås i farverne sort kant / sort fod eller sølvgrå kant / lysegrå fod. De indbyggede højtalere sidder helt diskret bag på skærmen, så eksterne højttalere er unødvendige.

Skærmens vejledende pris er 1995 kr.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple præsenterer tvOS 27 med fokus på hastighed

08 Jun 2026 |

Sony udruller trådløs lydplatform til TV-modeller fra 2023-2025

08 Jun 2026 |

Netflix vil lave færre, bedre film, men ikke biograffilm

08 Jun 2026 |

LG & Samsung når milepæl med første 'DisplayHDR 1000 True Black' paneler

08 Jun 2026 |

Rygte: Sony lancerer nye 48-83" Bravia 6 OLED TV i år

05 Jun 2026 |

AV2 video-codec frigivet: 30% mere effektivt end AV1

05 Jun 2026 |