ViewSonic er på vej med den allerførste 28 tommer monitor. Skærmen introduceres i ViewSonics VX serie, hvor man blandt andet finder deres hurtige gamerskærme.
Den nye 28 tommer skærm skal angiveligt hedde VX2835wm og kommer med en HDMI indgang. HDMI indgangen understøtter desuden HDCP kopibeskyttelsen. Man finder samtidig komponent, s-video, DVI-D, D-SUB (VGA) og komposit indgange på skærmen.

Panelet på 28 tommer har en opløsning på 1920x1200 og derudover har skærmen følgende specifikationer:
Opløsning: 1920x1200
Brightness: 500 cd/m2
Kontrastforhold: 1000:1
Responstid: 3 ms
Betragtningsvinkler: 160/160 (H/V)
ViewSonic har ikke angivet paneltypen, men specifikationerne tyder på, at skærmen er baseret på et TN panel. TN panelerne er i øvrigt senest introduceret i 22 og 24 tommer skærme.
VX2835wm har desuden indbyggede højttalere og bærer Windows Vista Premium logoet.
Skærmen skal lanceres et sted i andet kvartal af 2007, men den vejledende salgspris er endnu ikke officiel. Enkelte kilder peger på en pris der lyder på 1000 Euro.