Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason<div class="billede"><img src="billeder/mini-hdmi.jpg"></div>HDMI står foran vedvarende vækst - FlatpanelsDK HDMI står foran vedvarende vækst">

HDMI står foran vedvarende vækst

27 Nov 2006 | Rasmus Larsen |

HDMI (high definition multimedia interface) kan vist let beskrives som et af de mest populære interfaces til digitale enheder. Ifølge en ny analyse for In-Stat forbliver HDMI også på dette popularitetsstadie, og vil på sigt overtage DVI interfacets (digital visual interface) funktioner og udbredelse.

Analyseinstituttet In-Stat har i en ny rapport kigget nærmere på udbredelsen af HDMI og hvilke konsekvenser det vil få for blandt andet DVI. Rapporten er entydig og peger for stort set alle punkter på, at HDMI vil opleve stor vækst i årene frem.

Apparater med en HDMI udgang eller indgang forventer eksempelvis at stige med 78 % årligt frem til 2010, hvorimod det forventes, at DVI allerede vil opleve nedgang i 2007.


Indtil nu har DVI primært været foretrukket i Pc’er og perifert udstyr, mens HDMI har siddet på det der kaldes konsument elektronik. Rollerne er dog ikke længere så håndgribelige, for HDMI forventes at overtage i Pc’er i de kommende år. Herudover har HDMI også popularitet indenfor A/V receivere, spilkonsoler, filmafspillere og set top bokse.

Grundene til HDMIs popularitet er mange. Først og fremmest kan HDMI levere højere båndbredde og derfor også bedre farvedybde og højere opløsninger. HDMI kan også sende lyd gennem samme stik, hvilket har bevirket, at HDMI blandt andet er blevet kaldet scart stikkets afløser.

In-Stat pointerer dog også, at DVI fortsat er meget udbredt. Alene i 2005 blev mere end 90 millioner elektroniske enheder med DVI sendt på markedet.

Læs desuden vores artikel om den nyeste version af HDMI her:
Ny HDMI revision og fremtidens skærm

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Ældre Apple TV-bokse får ikke tvOS 27

09 Jun 2026 |

Apple præsenterer tvOS 27 med fokus på hastighed

08 Jun 2026 |

Sony udruller trådløs lydplatform til TV-modeller fra 2023-2025

08 Jun 2026 |

Netflix vil lave færre, bedre film, men ikke biograffilm

08 Jun 2026 |

LG & Samsung når milepæl med første 'DisplayHDR 1000 True Black' paneler

08 Jun 2026 |

Rygte: Sony lancerer nye 48-83" Bravia 6 OLED TV i år

05 Jun 2026 |