Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason<div class="billede"><img src="billeder/mini-fp222w.jpg"></div>BenQ lancerer 22 tommer monitor - FlatpanelsDK BenQ lancerer 22 tommer monitor">

BenQ lancerer 22 tommer monitor

11 Sep 2006 | Rasmus Larsen |

BenQ har efterhånden slået deres navn fast herhjemme med skærme til spilbrug, såvel som prisbillige monitors til en række andre applikationer. Nu tilføjer BenQ en 22 tommer model til deres portefølje.

22 tommer skærmen rammer markedet sammen med en række af de andre store producenters satsning på 22 tommer segmentet, som der ikke tidligere har været fokus på. BenQs model minder på flere måder om de andre lancerede skærme og har f.eks. også widescreen opløsningen 1680x1050.

Modellen hedder FP222W og specifikationerne fremgår herunder:
Opløsning: 1680x1050
Brightness: 300 cd/m2
Kontrastforhold: 700:1
Responstid: 5 ms
Betragtningsvinkler: 170/160 (H/V for kontrasttab på 5:1)
Farveunderstøttelse: Op til 16.2 millioner farver


FP222W er baseret på de populære og prisvenlige TN paneler, som nu også har taget skridtet til 22 tommer, hvor man hidtil kun har benyttet dem til 15, 17 og 19 og senest 20 tommer.

Skærmen kommer med både DVI og D-SUB input. BenQ har desuden forventninger om, at 22 tommer skærmene vil blive populære, ikke mindst pga. den attraktive pris.
Efter nogle måneder på markedet, forventes det, at priserne på 22 tommer skærme vil falde og næsten lukke hullet mellem 20 og 22 tommer skærme.

22 tommer skærmene skal således ses som et bud til de brugere, der ønsker en stor og prisbillig skærm, uden at have ønsker om at gå de sidste skridt til de bedre, men også dyrere paneler.

Lanceringen af BenQ FP222W vil ske senere i september. Prisen er dog endnu ikke offentliggjort.

I relation til nyheden om FP222W, kan det nævnes, at også Acer, ViewSonic og Samsung har annonceret 22 tommer modeller. Dell har også lagt en større ordre på 22 tommer paneler, men har endnu ikke afsløret noget konkret om en skærm.
Ligeledes kan det siges, at en række af de store panelproducenter også har 22 tommer segmentet for øje.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple præsenterer tvOS 27 med fokus på hastighed

08 Jun 2026 |

Sony udruller trådløs lydplatform til TV-modeller fra 2023-2025

08 Jun 2026 |

Netflix vil lave færre, bedre film, men ikke biograffilm

08 Jun 2026 |

LG & Samsung når milepæl med første 'DisplayHDR 1000 True Black' paneler

08 Jun 2026 |

Rygte: Sony lancerer nye 48-83" Bravia 6 OLED TV i år

05 Jun 2026 |

AV2 video-codec frigivet: 30% mere effektivt end AV1

05 Jun 2026 |