Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason<div class="billede"><img class="imgresponsive" src="http://www.flatpanels.dk/nyhed/data/upimages/imod_icon.jpg"></div>Alternativt display til mobile enheder (iMoD) - FlatpanelsDK Alternativt display til mobile enheder (iMoD)">

Alternativt display til mobile enheder (iMoD)

06 Jul 2006 | Torben Rasmussen |

Det amerikanske firma Qualcomm, der ellers er bedst kendt for kommunikationsteknologi, er godt på vej med kommertialiseringen af interferrometriske displayløsninger - Interferometric modulator (iMoD). Teknologien blev oprindeligt udviklet af Iridigma og baseres på inteferens der bruges til at modulere lyset med. 

Hvert element i en pixel består af to ledende plader og afhængigt af den indbyrdes afstand imellem disse plader reflekteres udefrakommende lys i højere eller lavere grad og herved skabes gråtoner.



En enkelt pixel er mellem 10 og 100 kvadratmikrometer og er således mange gange mindre end de nuværende subpixels i LCD displays. En typisk pixeldensitet er 400 - 1000 dpi.

Idet der ikke er benyttet polarisatorer som i LCD TFT displays, er betragtningsvinklerne meget høje og kontrasten ligeså. Responstiden for hver enkelt pixel skulle efter sigende være lav nok til at selv hurtige spil og film kan afvikles uden problematik (elektrostatiske aktuatorer har ofte en ekstremt hurtig respons).

Der hvor iMoD virkelig trækker fra feltet er dog i form af strømforbrug. Ved stillestående grafik forbruges der bogstavelig talt ingen strøm og selv ved fuld video afvikling ligger strømforbruget stadig under 50% af LCD TFT teknologien. Dette skyldes især at der ikke behøves baggrundsbelysning for at producere farverne, hvilket dog nødvendiggør en ekstern lyskilde i miljøer med svag belysning.

I modsætning til OLED er der ikke tale om organiske materialer, hvilket eliminerer materialehenfald og faldende lysstyrke med tiden. Det rapporteres at der efter 112.000 timers drift ved 35 Hz ikke er observeret nogen forringelse af iMoD enhederne.

iMoD teknologien er i første gang rettet mod det mobile marked hvor lavt strømforbrug er essentielt - dvs. i mobiltelefoner og håndholdte computere (PDA). Ifølge Greg Heinsinger fra Qualcomm MEMS Technologies (QMT) er der dog intet til hindring for at teknologien videreføres til fladskærmsmarkedet idet fabrikationsprocessen er simplere og mere fleksibel end LCD teknologien og selve styringsenheden til displayet er det samme som kendes fra LCD TFT idag.

Læs mere på Qualcoms hjemmeside

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple præsenterer tvOS 27 med fokus på hastighed

08 Jun 2026 |

Sony udruller trådløs lydplatform til TV-modeller fra 2023-2025

08 Jun 2026 |

Netflix vil lave færre, bedre film, men ikke biograffilm

08 Jun 2026 |

LG & Samsung når milepæl med første 'DisplayHDR 1000 True Black' paneler

08 Jun 2026 |

Rygte: Sony lancerer nye 48-83" Bravia 6 OLED TV i år

05 Jun 2026 |

AV2 video-codec frigivet: 30% mere effektivt end AV1

05 Jun 2026 |