Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony fremviser 8K HDR-tv prototype med 10000 nits højlys - FlatpanelsDK

Sony fremviser 8K HDR-tv prototype med 10000 nits højlys

10 Jan 2018 | Rasmus Larsen |

På CES 2018 fremviser Sony en prototype af et 8K-tv, som kan gengive HDR-billeder med op til 10.000 nits højlys. Den er bygget på en næste-generations ’X1 Ultimate’ videoprocessor.

Næste skridt: X1 Ultimate

10.000 nits lysstyrke lyder overdrevent, men prototype på 10.000 nits er ekstremt overbevisende. Den kan gengive højlys i billedet med en intensitet, som ingen andre skærme kan. Det kommer til syne i bl.a. en forlygter på biler og refleksioner fra solstråler.

FlatpanelsDK spenderede lidt tid i selskab med skærmen på CES. Ved siden af stod Sonys ZD9, som er blandt de mest lysstærke HDR-tv i dag. Side-om-side lignede ZD9 næsten en regulær skærm. Prototypen med de 10.000 nits højlys gengiver billeder, der er så intense, at det næsten er som at være der. Gran Turismo Sport så særligt imponerende ud.

Sony 8K HDR TV prototype


Prototypen er bygget på en ny ’X1 Ultimate’ videoprocessor. Det er næste generation af X1 Extreme, som Sony bruger i de nuværende topmodeller fra 2017 såvel som de nye modeller fra 2018. Sony fortæller os, at X1 Ultimate er dobbelt så kraftfuld som X1 Extreme, hvilket er påkrævet for at kunne håndtere 8K-video.

Prototypen bruger LCD-teknologi og har 8K-opløsning. Billederne stod flot med høj detaljegrad, men i hvert fald noget af indholdet var opskaleret fra 4K, så det er svært at vurdere fordelene ved 8K.

Sony 8K HDR TV prototype


Sony kalder det et ”full-spec” – altså fuld specifikation – HDR-tv, hvilket refererer til de nuværende HDR-standarder, som foreskriver op til 10.000 nits lysstyrke i højlys. Betyder det så, at den også dækker det fulde Rec.2020 farverum? Ikke helt, erkender Sony, men ”tæt på”.

Sony tilføjer, at X1 Ultimate kan foretage objekt-baseret analyse af billeder for at forbedre video-kvaliteten. De siger, at den sågar kan løfte billedkvaliteten på 4K-tv. Selskabet fremviste også et 4K OLED-tv og et 4K LCD-tv udstyret med X1 Ultimate.

Sony X1 Ultimate


For et par år siden på CES, fremviste Sony en prototype med 4.000 nits lysstyrke. Teknologien blev senere implementeret i ZD9-modellen, dog i en lidt neddroslet version. Sony ville ikke kommentere på planerne for X1 Ultimate, men da chippen allerede har et navn og færdige specifikationer, virker det plausibelt, at Sony vil bruge den i sit første 8K-tv i nærmeste fremtid.

Vores gæt? Sony lancerer sit første 8K-tv – bygget på X1 Ultimate – senere på året, så snart HDMI 2.1 er klar.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere fokusartikler

Første kig: Philips 2024 OLED TV og Ambilight Plus

29 Feb 2024 |

Første kig: Panasonics 2024 OLED TV (Z95A) med FireTV, 2. gen MLA

05 Feb 2024 |

Hvorfor 24fps ikke er nok til HDR-film

02 Feb 2024 |

Fremtidens skærme: Hvad vi så hos LG Display & Samsung Display

31 Jan 2024 |

Første kig: Sonys næste-generations miniLED LCD TV teknologi – opdateret

04 Jan 2024 |

Den næste streamingfase kommer til Danmark i 2024 

22 Dec 2023 |