Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonGuide: Sådan opsættes 4K & HDR på PS4 Pro (og dit TV) - FlatpanelsDK

Guide: Sådan opsættes 4K & HDR på PS4 Pro (og dit TV)

15 Nov 2016 | Rasmus Larsen |

PlayStation 4 Pro er landet, men opsætning af 4K og HDR driller mange. Det skyldes ikke mindst, at der ofte skal ændres indstillinger på tv-skærmen – ikke kun konsollen. Her er en guide til opsætning af 4K og HDR på PS4 Pro (og tv-skærmen).

4K og HDR opsætning på PS4 Pro

Som udgangspunkt opsættes 4K og HDR fra menuen på PlayStation 4 Pro. Det gøres således:

Gå til:
Settings -> Sound and Screen -> Video Output Settings

Sæt følgende:
Resolution: Automatic (eller ’2160p’)
TV Size: Størrelsen på din tv-skærm (kun relevant for 3D)
RGB Range: Automatic
HDR: Automatic
Deep Color Output: Automatic

PlayStation 4 Pro 4K HDR indstillinger


Under punktet ”Video Output Information” kan du få oplysninger om, hvilke signaler din tv-skærm understøtter (se dog næste afsnit).

Bemærk: PlayStation-spil skal opdateres før de understøtter 4K og HDR. Indtil videre har spil såsom Uncharted 4, The Last of Us og Rise of Tomb Raider fået en software-opdatering. Du kan finde en fuld liste her.

Sony har frigivet en lille guide-video, som gennemgår ovenstående:




Driller det stadig?

Hvis du har fulgt ovenstående skridt, men stadig ikke har hul igennem, så er du langt fra alene. HDR er desværre langt fra ”plug-and-play” og det skyldes ikke mindst din tv-skærm. Den skal først og fremmest have HDCP 2.2, som er nyeste kopibeskyttelse. Tjek modelnummeret på nettet for at se om det er tilfældet.

Her bliver det lidt mere kompliceret, for mange Ultra HD-tv har kun ægte HDMI 2.0a stik med HDCP 2.2 kopibeskyttelse på udvalgte HDMI-porte. Prøv at tilslut PS4 Pro til f.eks HDMI1 porten (og gentag instruktionerne fra første afsnit). Nu skulle det gerne være hul igennem til i hvert fald 4K-delen.

HDR-delen kræver ofte yderligere opsætning fra tv-skærmens menu. Typisk skal man manuelt ind og aktivere en indstilling på den HDMI-port (f.eks. HDMI1), som PS4 Pro er tilsluttet til. Afhængigt af mærket på din tv-skærm, kan denne indstilling hedde:
  • Samsung: Aktivér ”HDMI UHD Color”
  • Sony: Aktivér ”HDMI Udvidet” (HDMI Enhanced format)
  • Panasonic: Aktivér ”HDMI HDR Setting”
  • LG: Aktivér ”HDMI Ultra HD Deep Color”

    Undgå derimod at aktivere indstillinger såsom Samsung’s ”HDR+”. Det er en opskaleringsfunktion til HDR, ikke ægte HDR. Den gør mere skade end gavn. Generelt kan man sige, at skærmen automatisk skal skifte til HDR-tilstand - ellers er der noget galt.

    Gentag nu instruktionerne fra første afsnit.

    Driller det stadig? Prøv at før HDMI-kablet udenom din AV-receiver, hvis du bruger sådan en. Det forlyder også, at der er kompatibilitetsproblemer med visse tv-skærme. Sony peger på tv-producenterne, mens producenterne peger på Sony. Det skal nok blive løst, men kan kræve lidt tålmodighed og måske en opdatering.

    PlayStation 4 Pro er i handlen nu. Du kan finde priser og forhandlere her.
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere fokusartikler

    Første kig: Philips 2024 OLED TV og Ambilight Plus

    29 Feb 2024 |

    Første kig: Panasonics 2024 OLED TV (Z95A) med FireTV, 2. gen MLA

    05 Feb 2024 |

    Hvorfor 24fps ikke er nok til HDR-film

    02 Feb 2024 |

    Fremtidens skærme: Hvad vi så hos LG Display & Samsung Display

    31 Jan 2024 |

    Første kig: Sonys næste-generations miniLED LCD TV teknologi – opdateret

    04 Jan 2024 |

    Den næste streamingfase kommer til Danmark i 2024 

    22 Dec 2023 |