Guide: Sådan ser du Netflix i 4K-opløsning - FlatpanelsDK
Netflix 4K

Netflix i 4K
Guide: Sådan ser du Netflix i 4K-opløsning

01 Oct 2014 | Rasmus Larsen (@flatpanelsdk) |

Netflix har streamet i utrolig 4K-opløsning siden april, men vi får tit spørgsmålet om hvad det præcis kræver at få hul igennem. Hermed en lille guide til hvordan du kan se Netflix i 4K, hvad der kræves og hvilket indhold der findes.

Opdateret 13.08.2015: Med flere understøttede enheder samt nyt indhold


Se Netflix i 4K Ultra HD

Vi har allerede delt vores oplevelser med Netflix i 4K, men i takt med at flere danskere køber Ultra HD-skærme, vækkes nysgerrigheden.

For at komme i gang skal to faktorer være opfyldt. Du skal have en tv-skærm, som understøtter Netflix 4K og du skal have en internetforbindelse, der kan trække det. Netflix anbefaler officielt en 25Mb/s internetforbindelse, men selve 4K-streamet kører i 15,6 Mb/s i dag, så du kan nøjes med mindre. På sigt kan de 25 Mb/s dog meget vel blive et krav, hvorfor Netflix tilsyneladende anbefaler det allerede nu.


Du kan se følgende i 4K lige nu:
  • House of Cards - sæson 2 og frem (ikke sæson 1)
  • Breaking Bad – alle sæsoner
  • ”Moving Art” dokumentarer (af Louie Schwarztberg)
  • Marvel’s Daredevil (4K)
  • Marco Polo (4K – snart HDR)
  • Better Call Sail (4K)
  • Bloodline (4K)
  • Chef’s Table (4K)
  • Grace and Frankie (4K)
  • The Blacklist (4K)
  • What Happened, Miss Simone? (4K )

    Netflix siger desuden, at de producerer alle fremtidige tv-serier i 4K.

    Smart TV og bokse med 4K Netflix

    Indtil videre er det kun få tv-skærme, som kan streame Netflix i 4K. Du kan desværre ikke blot købe et tilfældigt Ultra HD-tv og forvente, at der er hul igennem. Teknisk kræves HEVC – efterfølgeren til mpeg4 – men selv med HEVC indbygget er der ingen garantier.

    Kun følgende tv-skærme understøtter Netflix lige nu:
  • LG 2014 & 2015 Ultra HD-tv (med webOS)
  • Panasonic 2014 & 2015 Ultra HD-tv (med Smart Viera eller Firefox OS)
  • Philips 2015 Ultra HD-tv (med Android TV)
  • Samsung 2014 & 2015 Ultra HD-tv (med SmartHub eller Tizen)
  • Samsung F9005 (kræver ny One Connect boks)
  • Sony 2014 & 2015 Ultra HD-tv (med Entertainment Network eller Android TV)
  • Nvidia Shield medieafspiller (med Android TV)

    Herudover findes der yderligere én boks, som kan streame Netflix i 4K, Sony FMP-X5 boksen, men den sælges ikke bredt. Du kan ikke se Netflix i 4K på en PC/Mac.



  • Del på:


    Flere fokusartikler

    TV frit valg

    Guide: Den billigste tv-pakke

    11 Dec 2017 | Torben R, Rasmus L |
    Filmtjenester online

    Guide: Filmtjenester på nettet

    01 Dec 2017 | Rasmus Larsen |
    HDR formater

    HDR videoformater - fremtidsudsigterne

    13 Nov 2017 | Yoeri Geutskens |
    Vejen til himlen

    Vejen til TV-himlen

    18 Oct 2017 | Yoeri Geutskens |
    Motion Interpolation

    Guide: Sådan undgår du "soap opera" effekten på dit TV

    11 Oct 2017 | Rasmus Larsen |
    Streamingbokse

    Apple TV 4K vs. Nvidia Shield vs. Chromecast Ultra m.fl.

    24 Sep 2017 | Rasmus Larsen |
    iTunes 4K HDR

    Liste: Film i 4K HDR klar i iTunes - danske priser lavere end UHD Blu-ray

    15 Sep 2017 | Rasmus Larsen |
    BeoVision Eclipse

    Første indtryk af B&O BeoVision Eclipse

    11 Sep 2017 | Rasmus Larsen |