Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonOLED-skærme muliggør vilde fremtidskoncepter - FlatpanelsDK

OLED-skærme muliggør vilde fremtidskoncepter

09 Mar 2012 | Rasmus Larsen |

Samsung går i front og er bannerfører for ikke kun OLED-skærmteknologi, men også bøjelige OLED-skærme og gennemsigtige OLED-skærme. Men hvad kan man bruge det til? Samsung forestiller sig masser af muligheder og viser deres koncepter frem i en præsentation, som siden oled-display.net har fået fat i.

Fremtidens OLED-koncepter

I 2008 og 2009 kørte FlatpanelsDK en serie af artikler, hvor vi kiggede på, hvad OLED-teknologi vil muliggøre i fremtiden (se LG, Apple, Kyocera, Sony & bilrude). Nu nærmer de første OLED-TV sig markedet, men også bøjelige OLED-skærme og gennemsigtige OLED-skærme er sat i masseproduktion. Det har fået Samsung til at forestille sig masser af interessante koncepter. Vi tager her et kig på dem.



Kreditkort-skærm

Et kreditkort er på størrelse med skærmen i mange smartphone, så hvorfor ikke kombinere de to? Det vil unægtelig være smartere at få NFC-betaling i mobilen, men det er da et interessant koncept, som en bøjelig OLED-skærm kan muliggøre.

Kreditkortskærm muliggøres af gennemsigtig og bøjelig OLED
Kreditkortskærm muliggøres af gennemsigtig og bøjelig OLED


Kamera med sammenrullelig skærm

Der findes skærme på alle videokamera-produkter. I fremtiden kan skærmen måske gemmes væk, når den ikke bruges. Den glider let og elegant ind i kameraet ved at rulle sig sammen.

Et videokamera med sammenrullelig OLED-skærm
Et videokamera med sammenrullelig OLED-skærm


Transportabel scanner

Hvor ofte tager du billeder af tekster med mobilen for at huske dem? Hvorfor ikke have en transportabel scanner i lommen? Igen kan skærmen rulles sammen.

En transportabel scanner med sammenrullelig OLED-skærm
En transportabel scanner med sammenrullelig OLED-skærm


Alarm med indbygget lampe

OLED er ikke kun en skærmtype; det er også en meget lovende arvtager til lysdioder og kan derfor også vise sig at være fremtiden indenfor belysning. Netop skærm og lampe kombineres med vækkeur i dette koncept.

Lampe, alarm og skærm i én
Lampe, alarm og skærm i én


Glædesspredende paraply

Paraplyen er ofte lig med trist regnvejr, så hvorfor ikke gøre omgivelserne lidt behageligere med en skærm, der samtidig lyser op for dig? Det er et lamt koncept, men en sjov tanke.

En skærm og lampe indbygget i paraplyen
En skærm og lampe indbygget i paraplyen


Løbebånd

Det kan være rimelig kedeligt at løbe lange ture på løbebåndet, så hvorfor ikke pifte det lidt op med et løbebånd, der fører dig igennem naturomgivelser?

Et løbebånd, der er én stor skærm?
Et løbebånd, der er én stor skærm?


En talkbox

Hvordan kommunikerer man på tværs af sprog eller kommunikationsformer? Man bruger en talkbox, der kan bringe 2 eller flere mennesker sammen og oversætte de andre personers tegnsprog eller fremmesprog til tekst på lokalt sprog. Talkbox gøres mulig med en rund OLED-skærm.

Talkbox har en rund OLED-skærm
Talkbox har en rund OLED-skærm


Siden oled-display.net fremviser endnu flere koncepter fra dokumentet de har fået hænderne i; alle med OLED-teknologien som grundsten. Selvom flere af koncepterne nok aldrig får ben at gå på, så kan der i fremtiden komme spændende koncepter ud af at anvende bøjelige, gennemsigtige skærme og lamper i helt nye felter. Det er ikke så langt væk som vi tror.

Audi og billygter

Vi runder af med et koncept af Audi, som ikke hører sammen med de andre. Her forestiller Audi sig, hvordan fremtidige biler kan gøre brug af de meget fleksible OLED-belysningspaneler.

Audi og OLED-belysning
Audi forestiller sig, at fremtidens biler kan gøre brug af OLED-belysningspaneler


Se også filmen herunder.



Husk at du kan læse meget mere om OLED på vores OLED-temaside.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere fokusartikler

Første kig: Philips 2024 OLED TV og Ambilight Plus

29 Feb 2024 |

Første kig: Panasonics 2024 OLED TV (Z95A) med FireTV, 2. gen MLA

05 Feb 2024 |

Hvorfor 24fps ikke er nok til HDR-film

02 Feb 2024 |

Fremtidens skærme: Hvad vi så hos LG Display & Samsung Display

31 Jan 2024 |

Første kig: Sonys næste-generations miniLED LCD TV teknologi – opdateret

04 Jan 2024 |

Den næste streamingfase kommer til Danmark i 2024 

22 Dec 2023 |