En introduktion til kalibrering - FlatpanelsDK

En introduktion til kalibrering

07 Aug 2009 | Torben Rasmussen (@flatpanelsdk) |

Vi taler ofte om kalibrering i forbindelse med vore TV-anmeldelser og i vores forum, men for mange er begrebet mske en anelse arbitrrt. I denne artikel vil vi give en kort introduktion til hvordan en kalibrering af et TV foregr.

En kalibrering er, i sagens natur, en temmelig teknisk procedure, s derfor vil denne artikel ogs vre forholdsvist teknisk tung. Vi vil forsge at give en pdagogisk forklaring af de mange forskellige parametre og grafer, der benyttes under kalibreringen, men fortvivl ikke hvis du ikke er 100% med p hvad der skrives om. Det ER lidt langhret at kalibrere et TV.

Hverken Rasmus eller jeg er uddannede i kunsten at foretage en gte ISF-certificeret kalibrering, og denne guide m betragtes som en gennemgang af proceduren - en gr-det-selv version. Der vil uden tvivl vre forskelle i den fremgangsmde en professionel vil benytte under kalibreringen og vores. Vi vil ligeledes ikke g helt i dybden med kalibreringen, dvs. justeringer af sekundrfarver mv. da det ligger udenfor mlet med artiklen. Vi fokuserer derfor p en grtonekalibrering i denne artikel, som du selv vil kunne g igang med derhjemme, hvis du har udstyret til det.

Vi har i denne artikel, fulgt fremgangsmden fra curtpalme.com: http://www.curtpalme.com/forum/viewtopic.php?t=10457

Samtidigt vil vi gerne sige tak til Lars sterballe (brugeren Bantam fra vores forum) for input til artiklen.

Hvorfor kalibrere?

Du har med garanti set et TV med forkerte farver (ellers vil vi vise dig billeder af det senere) i enten en butik, eller mske endda i din egen stue. Et billede p et TV kan vre forkert indstillet i mange forskellige varianter, hvilket vi tidligere har gennemget i vores artikel Hvordan ser det forkerte billede ud.

Formlet med at foretage en kalibrering er, at f farverne p dit TV til at fremst s tt p det billede filmskaberen havde for je som muligt. Lg mrke til at der skrives"farver" og ikke billedkvaliteten i almindelighed. Selve kalibreringen omhandler ikke justering af skarphed, stjreduktion mv. og dette er noget man typisk vil g ind og justere efterflgende ved at bruge en spillefilm som udgangspunkt. Betaler du for en kalibrering, s fr du naturligvis hele billedet passet til, men man"mler" sig ikke alts frem til vrdierne for alle indstillingerne.

Film fremstilles efter en veldefineret standard, som gr det muligt at justere et TV ind efter. Betragt det som en veldefineret farvepalette, som filmskaberen kan vlge sine farver efter, og som man p forhnd ved hvordan kal se ud nr farven fremvises i eks. en biograf eller p et TV. Dette er essensen i en ISF (Imaging Science Foundation) kalibrering, hvor man, for HD materiale, forsger at tilpasse et TV til det skaldte"REC709 farverum" i CIE-farvediagrammet. For SD materiale er det et lidt andet farverum der benyttes, men selve grtoneskalaen er dog den samme.

P figuren herunder ses CIE 1931-diagrammet, som kort fortalt er et diagram der viser alle farver synlige for det menneskelige je, og den indtegnede trekant reprsenterer REC709 udsnittet, hvor farven hvid reprsenteres af t punkt kaldet D65 (hvor de to hvide stiplede linier krydser). Denne hvide farve har en farvetemperatur p 6500 K (Kelvin), og svarer til farven af dagslys ved middagstid i Nord/Vest-europa.


Denne farvetemperatur p 6500 K kendetegnes ved ikke at have nogen farveinformation, men blot vre enten hvid eller sort, eller en grtone midt imellem. En korrekt gengivet grtoneskala fra sort til hvid vil derfor se sledes ud, hvor sort ofte kaldes"0 IRE" og hvid"100 IRE". IRE er blot en mleenhed.


Typisk vil et TV uden kalibrering dog eksempelvis have for meget rd i de mrke toner, hvilket giver et lidt anderledes grtoneforlb.


Udover en skv grtoneskala, kan selve grundfarverne ogs vre forkert afbalanceret, hvilket fr billedet til at se forkert ud ift. mlet. Det har vi illustreret p billedet herunder (korrekt gengivelse til venstre, forkert til hjre), men tag et nrmere kig i vores tidligere nvnte artikel for mange flere eksempler p forkert billedgengivelse.


Det er vigtigt at understrege, at en farvekalibrering ikke kan foretages pr. jeml. Det menneskelige je er en avanceret strrelse, som i kraft af sin fleksibilitet, ikke har nogen absolut farveskala at bedmme efter. Vi kan, med andre ord, ikke se hvilken farve der er korrekt med det blotte je, da alle farveindtryk omkring dig vil pvirke bedmmelsen. Til at bedmme farverne krves der derfor noget objektivt udstyr, som kan lave de absolutte mlinger for os.

Udstyret

Som nvnt ovenfor, s krves der noget hardware for at foretage en korrekt kalibrering. I samme ombring br det nvnes, at man ikke kalibrerer sit TV ved at indtaste en rkke parametre, som andre har mlt sig til - der er for store variationer i bde signalkilder og selve TV-panelerne til at parametre fra t TV kan give en helt korrekt gengivelse p et andet. Du skal alts have koblet mleudstyr p dit TV for at f det kalibreret, og ikke blot justeret.

Herunder ses de basale vrktjer vi har benyttet i denne forenklede kalibrering:
  • En Spyder 3 Elite sensor (selve farvemleren)
  • DVE Basics Blu-Ray disc'en til at frembringe testmnstrene med
  • En brbar PC, som sensoren installeres p (tilsluttes via USB)
  • HCFR softwaren, som bruges til selve mlingen og databehandlingen



Indstilling Vrdi
Farveprofil Film
Kontrast 32
Lys +1
Farve 0
Tint 0
Skarphed -12
Pure Cinema Advance
TXT Optimizer Fra
Intelligent mode Fra
DRE Lav
Black Lvl Fra
ACL Fra
Enhancer mode 2
Gamma 2
Farverum 2
Colour temp Manuel
Farvestyring Default
Noise reduction Alt Fra
Spare mode 2
Vores Spyder 3 sensor er ikke den mest prcise p markedet, hvilket vil pvirke njagtigheden af vores mlinger. Den er ikke certificeret til brug ved ISF-kalibreringer, og typisk vil man benytte en anden type ved en professionel kalibrering. Den kan dog tale sammen med HCFR softwaren, hvilket vores Lacie Blue Eye ikke kan.
Udover selve mleudstyret, s er det ogs en fordel at have et TV at mle p, og da redaktionen var tmt for TV, s mtte vi rykke ud i de private gemakker, og se p mit eget Pioneer LX5090. TV-setup'et er da som flger:
  • Pioneer LX5090
  • Sony S350 Blu-ray
Mit eget TV har krt i indkringsperiode de sidste par mneder, og har benyttet et st indstillinger identiske med dem vi fandt i vores test af TV'et sidste r, men det har ikke vret kalibreret med mleudstyr.

De grundlggende indstillinger fr mlingen kan ses i tabellen til hjre. TV med monteret sensor kan ses p billedet herunder, fr DVE disc'en blev startet. Dagens nyhed var vist noget med en hund med to bagkroppe...

Frste mling af billedkvaliteten

Selve programmet HCFR er ret omfattende, og en gennemgang af de mange features vil vre bde lang og sikkert ogs ret uinteressant for de fleste, s her vil det blot blive beskrevet hvordan proceduren for mlingerne forlber. Det frste skridt er naturligvis at foretage en mling for at fastsl hvor skidt tingene egentlig str til. Dvs. mling af hele grtoneforlbet mellem 0 IRE og 100 IRE. Husk p at for at frembringe nuancer mellem sort og hvid, skal man bruge alle tre RGB enheder i en pixel, s det vil vre muligt at mle p alle tre primrfarver samtidigt.

Da der ikke er megen mening i at lade PC'en levere prvebillederne til skrmen, og risikere at bias i grafikkort eller farveprofiler delgger alt, s skal prvebillederne komme fra de enheder man forsger at kalibrere TV'et sammen med. Vi har ikke udstyr til at sende et TV-signal ind med disse billeder, s derfor benyttes DVE Blu-Ray disc'en, som har en rkke testmnstre med 0IRE til 100 IRE skalaen i trin p 5 IRE.

I HCFR softwaren kan man vlge, at lade sine prvebilleder komme fra en ekstern kilde, hvor programmet s blot vil fortlle hvilken farve man skal indstille p skrmen. Herunder ses 100 IRE billedet, som vises fra Sony S350 afspilleren.


Efter at have lbet de to trin mellem 0 IRE og 100 IRE igennem, har man en komplet samling af data for hvidbalance, luminans, gammakurve og farvetemperatur som man kan tolke videre p og vurdere hvilke hndtag der br justeres.

Mlingerne for hver IRE-vrdi kan ses i tabellen herunder. x og y koordinaterne relaterer til CIE-diagrammet, som vi viste fr, hvor mlet er at ramme den nvnte D65 vrdi. (x,y)-koordinaterne til denne vrdi er (x=0.313, y=0.329). For hver af disse mlinger findes der desuden informationer om RGB vrdier og meget mere, som vi ikke vil komme ind p her. I tabellen vil du mske ogs genkende"delta E" benvnelsen, som vi ogs benytter i vore tests. I dette tilflde er vrdien dog ikke angivet for individuelle farvenuancer, som det er tilfldet i vore test, men derimod som en middelvrdi for de tre grundfarver ved en given IRE-vrdi. Samme regelst glder dog for disse delta E vrdier, sledes at en vrdi under 3 betyder, at farven er s tt p mlet, at man ikke kan se forskel med det blotte je, og vrdier over 3 angiver at der vil vre synlig forskel p korrekt gengivelse og den mlte.


Lad os tage resultaterne t efter t og forklare hvad de grafer, som HCFR programmet kan generere, betyder. I princippet er det ikke ndvendigt at se p graferne, da man kan lse sig til indholdet ud fra tabellen, men det er bare s forfrdelig kedeligt at se p tabelvrdier...

NB! Husk p, at jeg p forhnd havde rodet med indstillingerne p TV'et. Out-of-the-box vrdierne ser vi p senere!

Luminans

Luminanskurven beskriver hvor meget lys der kommer ud af skrmen for hvert 10 IRE skridt (dvs. for hvert grtone mellem sort og hvid - baggrundsfarven p grafen viser hvilken farve der blev vist p skrmen). Y-vrdien p grafen angiver hvor meget lys relativt til 100 IRE (dvs. helt hvid), der blev mlt. Ud over selve luminansen (som er gennemsnittet af rd, grn og bl og vises med en gul linie) kan lysstyrken af hhv. rd, grn og bl ogs ses individuelt.

Highslide JS
Grafen er lidt kedelig, da jeg egentlig havde fet indstillet TV'et nogenlunde korrekt fra starten af. Dvs. der er ikke nogen synderlig afvigelse ift. idealet (hvid stiplet kurve). Det kan bemrkes, at krumningen p luminanskurven (alts den kurve vi sigter efter) er bestemt af den gammavrdi man sigter efter. For gamma 1.0, vil kurven vre en ret linie, hvor den for 2.22 fr en krumning svarende til billedet ovenfor.

Gamma

Den nste graf har du uden tvivl hrt om fr, men mske ikke helt vret klar over hvad der blev refereret til. Gammaforlbet fortller noget om lysstyrken, og hvordan overgangen fra lys til mrk foregr. Jo hjere gammakurven er, des langsommere er forlbet mellem mrke og lyse farver. En gammavrdi der gennemsnitlig er for hj vil sledes producere et lysstrkt billede med dyb sort, men uden detaljer i de mrke nuancer. Hvis gammavrdien i gennemsnit er for lav, s vil billedet vre for mrkt, men med for meget lys i de mrke scener, s billedet kommer til at fremst udvasket.

Highslide JS
Man sigter typisk efter en gammavrdi p 2.22, hvilket er reprsenteret ved den hvide linie p grafen ovenover. Denne vrdi giverDenne vrdi giver i de fleste tilflde en rigtig god balance i billedet med gode detaljer i de mrke nuancer og rigelig med lysstyrke. Igen er den mlte kurve lidt kedelig (gul linie), idet gammaforlbet er temmelig fladt, og kurven ligger ret tt p de 2.22, nemlig p 2.14 i gennemsnit (den bl stiblede linie).

RGB niveauer

Ser man p RGB niveau-grafen s har den egentlig to grafer i n. verst vises selve forlbet for den rde, grnne og bl farve relativt til referencen, som er en helt hvid farve. Hvis de tre grundfarver er indstillet korrekt, s vil kurverne ligge ovenp hinanden og flge 100% linien. Som det ses, s er der lidt problemer med den rde farve, hvilket er konsekvent fra de mrke toner til de helt lyse. Fejlen er ikke stor, men den kan helt sikkert rettes til.

Med denne mling er det vigtig at huske p, at mling af sort er meget svrt. Da der jo ikke kommer ret meget lys ud af skrmen (og slet ikke af en Kuro-model), s har mleudstyret svrt ved at mle disse vrdier, hvorfor man ogs typisk vil se afvigelser som stammer fra mleusikkerheden, og dermed ikke kan fjernes i denne region ved mling og efterflgende justering af hvidbalancen. Det er langt fra sikkert, at det der ligner en fejl mlingerne ogs giver en fejl p billedet alene pga. mleusikkerheden det synlige resultatet kan sagtens vre bedre end mledata indikerer.

Highslide JS
Den nederste del af grafen er delta E kurven, som identisk med de vrdier du s tidligere i tabellen, nu blot i grafisk afbildning. De fleste vrdier er over 5, hvilket betyder, at det vil vre muligt at se forskel p den korrekte gengivelse og den mlte - det kan vi nok f rettet op p.

Farvetemperatur

Farvetemperaturkurven er typisk lettest at forst, men samtidigt s kan den egentlig ikke bruges til ret meget, da den ikke fortller noget om grtoneskalaen. Det er faktisk muligt at have en farvetemperatur-kurve, der ligger korrekt og stadig have forkerte farver. I princippet s vil hje vrdier (mod 10.000 K) give et koldt blt billede, hvor vrdier mod lave vrdier (mod 3000 K) vil give et varmt rdligt billede. Mlet er at ramme de fromtalte 6500 K.

Mlingerne kan ses herunder:

Highslide JS
Grafen viser, som man mske kunne forvente fra RGB-mlingen, at mit billede er lidt for rdligt, hvilket kan tolkes som"varmere". Igen ser vi problemer i de helt mrke nuancer, som vil vre tt p umulige at rette helt op p. Det skulle dog vre muligt at f grafen til at flge 6500 K kurven med lidt justering, selvom grafen jo ikke rigtigt siger noget brugbart om billedkvaliteten.

CIE 1931 diagrammet

CIE diagrammet viser hvor i farvediagrammet vores mlinger ligger. Farven hvid ligger, som beskrevet, i punktet x=0.313 og y=0.329, hvilket er indikeret med de hvide stiblede linier. Mlet er at f alle vores IRE-mlinger til at ligge ovenp dette punkt (eller tt p). I vores tilflde ligger punkterne forholdsvis tt p mlet, da delta E vrdierne alle var omkring 5.

Highslide JS
For at f en komplet kalibrering er det ogs ndvendigt at se p farvesammenstningen, dvs. primr- og sekundrfarver. I CIE-diagrammet kan disse ses i hhv. hjrnerne og p midten af trekantens sider. Desvrre indeholder DVE-disc'en ikke testbilleder til brug for alle typer displays, s den del af testen springer vi lidt let henover i frste omgang. Ydermere s krver det adgang til CMS-menuen i TV'et, hvilket ikke er et sted man br rode rundt uden grundigt kendskab til konsekvenserne.

Indledende justeringer

Fr man gr i gang med grtoneskalaen, er det ndvendigt, at man indstiller BRIGHTNESS og CONTRAST. Her bruges PLUGE-billederne fra DVE til at stille BRIGHTNESS s blacker-than-black (BtB) netop ikke er synlig eller s 2% gr netop er synlig, hvis setupet ikke kan vise BtB. Kontrasten kan med fordel indstilles med et 100% hvidt felt ved at justere CONTRAST til Y=122cd/m^2. Dette er ofte en god grundindstilling (specielt til en aftenindstilling (stue med relativet dmpet belysning), men afh. af omgivelserne kan Y=100 eller Y=140 vre bedre (eller noget helt andet, f.eks. krves der ved hj rumbelysning nok en hj vrdi for Y). Kontrasten m dog ikke stilles s hjt, at farverne brnder ud, hvilket kan ses, hvis en af farverne ikke lngere kan flge med de andre op ad luminanskurven. Der skal nok itereres et par gange mellem indstilling af BRIGHTNESS og CONTRAST, da de kan pvirke hinanden. Specielt CONTRAST kan pvirker hvidbalancen derfor skal denne p plads ret tidligt i forlbet.

Justering af grtoneskala


Indstilling Vrdi
Rd hj -4
Grn hj 0
Bl hj -2
Rd lav -3
Grn lav 0
Bl lav -1
Til at tilpasse selve gammakurven skal vi have fat i RGB-kontrollerne - mere specifikt RGBLowEnd og RGBHighEnd hndtagene, som findes p LX5090. Frstnvnte justerer p RGB-vrdierne i den mrke ende af grtoneskalaen, og den anden justerer p RGB-vrdierne i den lyse ende af grtoneskalaen. Dette skal gres ved bde 80 IRE og 30 IRE.

P figuren til hjre har jeg markeret (x,y) vrdierne, hvor der sigtes efter (0.313, 0.329). I dette tilflde er skrmen blevet justeret ind, s farverne passer meget godt overens. De tre RGB-niveauer vises som sjler verst, hvor man skal forsge at ramme 100%.

Ved 80 IRE skal der justeres p RGBHighEnd, ved rd og bl. Disse blev sat til hhv. -3 og -2. Herefter skal det samme gres for rd og bl ved 30 IRE, hvor RGBLowEnd-hndtagene justeres. Her passede sjlerne med rd p -4 og bl p -1.

Som nvnt, s er de tre sjler et ml for hele den rde, grnne og bl farve, og nr man hiver i det ene hndtag, s pvirker det ogs lidt indstillingen af det andet. Dvs. en justering af Rd-hj pvirker Rd-lav en smule og omvendt. Derfor skal grtoneskalaen mles igennem igen, for at se hvorhenne i forlbet vi mske har introduceret nye fejl. Dette er sledes en iterativ proces, hvor man justerer lidt, mler kurverne helt igennem og justerer lidt mere, indtil delta E vrdierne er tilpas lave over hele linien.

Resultat efter justering

Efter justering blev grtoneskalaen igen mlt efter, hvilket gav flgende st vrdier.


Igen er det ikke specielt ophidsende at kigge p tabelvrdier, s de oversttes til en grafisk reprsentation, som der kan gennemgs lidt hurtigere denne gang, da grundprincipperne jo er forklaret tidligere.
Luminanskurven springer vi lidt let hen over, da den i forvejen passede perfekt med normen. Der er ikke nogen vsentlige ndringer at lgge mrke til.

Gammakurven har ndret sig en ganske lille smule, og gamma er nu i gennemsnit 2.16.

Highslide JS
RGB-kurven er det sted hvor vi vil se den strste forskel, idet den rde vrdi er blevet justeret ind. Det kommer til udtryk i grafen herunder, hvor delta E vrdierne nu ogs er kommet ned under 1 for langt de fleste vrdier - dog stadig med afvigelser i de helt mrke nuancer. Et ganske fornuftigt resultat.

Highslide JS
For en god ordens skyld viser vi ogs lige farvetemperaturen, som funktion af grtonen. Med nedjusteringen af rd, er temperaturen nu hvet til det rette niveau.

Highslide JS
P CIE diagrammet ligger hvidbalancen nu ogs p D65 punktet, hvilket kan ses i udsnittet herunder. Den bl cirkel indikerer en delta E p 10, dvs. alt indenfor cirklen er indenfor denne afgivelse. P denne figur er det kun de store cirkler, der er mlepunkter.


Her slutter vores kalibrering af grtoneskalaen, og nste skridt ville have vret at g dybere ned i justeringerne, ved at se p sekundrfarverne cyan, magenta og gul. Dette gr dog lidt videre end mlet med denne artikel, og det m vi gennemg i et senere indslag. Som det kan ses, s er det dog lykkedes os at f kalibreret grtoneskalaen ret fornuftigt ind, hvilket langt fra er en selvflge - selv p et Kuro-TV. Som vores mlinger viser, s kommer man dog langt selv uden at finjustere grtoneskalaen p netop dette TV.

Hvordan ser et drlig resultat s ud?

Nu var dette en lidt taknemmelig gennemgang, idet vi i forvejen havde taget udgangspunkt i de indstillinger vi fandt frem til i vores test af LX5090, men det betyder skam ikke at Kuro altid str godt. For at dette ikke skulle blive en opvisning i korrekte billeder, s kommer her en kort gennemgang af hvordan TV'et ser ud i nogle af de andre billedprofiler.

I det flgende tager vi udgangspunkt i profilen kaldet Dynamisk", som typisk er den der vil blive benyttet i en butiksudstilling, da der er mest "knald" p farverne. Vi foretager samme grtonemling, hvor flgende resultater opns:


Igen oversttes tallene til mere hndgribelige grafer. Vi har samlet dem i lidt mere kompakt form - klik p dem for at zoome ind. De to frste grafer viser igen luminansen, hvor man med det samme ser, at lysstyrken er alt for hj over stort set hele linien. Godt til at overdve andre TV i en udstilling - skidt hjemme i stuen. Kurven til hjre viser gammakurven, som ogs er skudt helt ved siden af. Gamma er ikke vanvittig lav i de mrke regioner, hvilket betyder, at man stadig kan hive lidt detaljer frem i de mrke toner, men til gengld str det skidt til jo lysere farver man ser p. Billedet vil generelt vre udvasket at se p. Den bl stiplede linie reprsentere igen gennemsnitsvrdien for alle mlepunkterne.

Highslide JS
Highslide JS

De to nste grafer viser RGB-vrdierne, hvor det er klart, at den bl farve er sat alt for hjt, hvilket ogs medvirker til at hve delta E vrdier betragteligt. Den sidste graf viser den klare tendens, der hersker i de dynamiske profiler, hvor farvetemperaturen er nrmest vanvittig hj - i dette filflde over 11.000 K. Det vil give et meget koldt og hrdt billede.

Highslide JS
Highslide JS
Skifter vi til farveprofilen kaldet"Standard", s bliver tingene ikke meget bedre:


I de nste grafer sammenlignes denne profil med den dynamiske i samme vindue. Den stiblede linie vil vre mlingerne fra "Dynamisk"-profilen. P luminanskurven er lysstyrken nu snket en smule, om end den stadig er for hj, og gammakurven viser stadig alt for lave vrdier i de lysere toner.

Highslide JS
Highslide JS
P RGB-kurverne ligger den rde og grnne farve faktisk ganske fornuftigt, men bl er stadig alt for hj. Det lavere niveau for den bl farve har samtidigt snket delta E vrdien over hele skalaen. Selvom farvetemperaturen er snket betydeligt, s er 9000 K stadig meget koldt, og vil ikke vre behageligt at kigge p til dagligt.

Highslide JS
Highslide JS

Sdan ser forskellen ud i praksis

I praksis s er forskellen mellem et billede i "Dynamisk"-profilen og vores egen justerede "Film"-profil nsten som dag og nat. Herunder ses frst et filmklip afspillet med "Dynamisk"-profilen aktiveret (sensoren hnger stadig p TV'et og forstyrrer lidt)

Highslide JS
Og herunder ses det samme billede med den justerede "Film"-profil:


Herunder ses et closeup af kvinden (som efter sigende hedder"Lisa") ved bordet - lg mrke til forskellen i hudfarve p fr- og efter-billedet. Igen: Undskyld at USB-ledningen fra sensoren ikke blev fjernet frst...

Highslide JS
Som det ses, s er der ret meget at hente ved ikke blot at lade sig njes med standardindstillingen, og faktisk vinder man ofte en del ved at vlge den profil der kaldes "Film". Det glder uanset hvilket TV man har investeret i.

Afsluttende bemrkninger

P trods af at vi ikke fortsatte ind i kalibreringen af sekundrfarver mv. s hber vi, at du har fet et indblik i hvad der menes, nr vi taler om kalibrering af et TV. Det udstyr vi har benyttet til kalibreringen er ikke helt s avanceret eller prcist, som det du vil se hvis du fr besg af en professionel certificeret ISF-kalibrator, men det er til gengld til at f fat i selv for privates pengepung. Typisk vil der ogs vre langt flere signalkilder involveret, hvor vi kun har kalibreret Blu-Ray-afspilleren i dette tilflde.

Udgiften for en professionel certificeret kalibrering belber sig typisk i 2-3.000 kr., men hvis du i forvejen har givet adskillige tusinde kroner for et TV, s skylder du dig selv at f det indstillet korrekt, s du ikke trkkes med middelmdig billedkvalitet fra dag 1. Til sammenligning koster de her benyttede remedier ogs i samme omegn, forudsat at du allerede er i besiddelse af en PC, som mleren kan tilsluttes, men det stiller dog lidt krav til dine evner.

Til de af jer, der nsker at begive jer ud i justeringer af farverummet, s har Lars sterballe (brugeren bantam fra vores forum) lavet en kort vejledning, som der kan benyttes:
  1. Ml lysstyrken Y(hvid) for 100% hvid (brug ColorHCFR DVDens vinduer/sm felter).
  2. Beregn mlet for Y(rd) som Y(rd) = Y(hvid)*0.213 (for HD, Rec.709).
  3. li>Find et 100% rd testbillede (vindue/felt) og justr FARVE indtil lysstyrken rammer Y(rd).


Endnu bedre er det, hvis man anvender 75% lysstyrke (75% hvid og 75% rd), da det har en tendens fungere bedre p plasma-TV (for at vre sikker p ikke at aktivere APLen). Det er vigtigt ikke at forveksle 75% rd med 75% mttet rd. Desvrre findes disse billeder s vidt jeg husker kun p AVCHD. Metoden virker kun korrekt, hvis TVets farvegengivelsen er liner og det glder f.eks. ikke hvis man arbejder med LGs PG6000 CMS. Hvis man nsker at finde det bedst mulige kompromis, skal der laves en del beregninger p mlingen af panelets gamut for at finde den mest korrekt vrdi for f.eks. Y(rd) (og de andre farver) og evt. kan man sammenholde med gamma-forlbet specielt hvis det ikke er helt fladt.

Hvis du har sprgsml til denne artikel, s har vi oprettet et dedikeret forumemne du kan besge, s vi ikke skal forlade os p kommentarfeltet: http://www.flatpanels.dk/flatforum/viewtopic.php?p=70139#70139

Links

  • Spyder 3 Elite: http://spyder.datacolor.com/product-mc-s3elite.php

  • DVE HD Basics: http://www.videoessentials.com/DVE_HDBasics.php

  • HCFR software (freeware): http://www.homecinema-fr.com/colorimetre/index_en.php

  • Detaljeret kalibreringsguide: http://www.curtpalme.com/forum/viewtopic.php?t=10457



  • Del p:


    Flere fokusartikler

    Black Friday 2017

    Black Friday 2017: Bedste tilbud

    20 Nov 2017 | Flatpanels |
    HDR formater

    HDR videoformater - fremtidsudsigterne

    13 Nov 2017 | Yoeri Geutskens |
    Vejen til himlen

    Vejen til TV-himlen

    18 Oct 2017 | Yoeri Geutskens |
    Motion Interpolation

    Guide: Sdan undgr du "soap opera" effekten p dit TV

    11 Oct 2017 | Rasmus Larsen |
    Streamingbokse

    Apple TV 4K vs. Nvidia Shield vs. Chromecast Ultra m.fl.

    24 Sep 2017 | Rasmus Larsen |
    iTunes 4K HDR

    Liste: Film i 4K HDR klar i iTunes - danske priser lavere end UHD Blu-ray

    15 Sep 2017 | Rasmus Larsen |
    BeoVision Eclipse

    Frste indtryk af B&O BeoVision Eclipse

    11 Sep 2017 | Rasmus Larsen |
    YouSee Android TV

    Frste indtryk: YouSee p Android TV

    01 Sep 2017 | Rasmus Larsen |