LTPS er en produktionsmetode, som man i fremtiden vil bruge til fremstilling af TFT LCD paneler. Man har traditionelt set brugt metoden kaldet a-Si (amorphous silicon).

LTPS metoden har en række fordele for slutproduktets funktionalitet, men produktionen kræver dog også mere end den tidligere anvendte metode. En af LTPS metodens fordele er, når man skal tilføje transistornettet til selve substratet. Et af de største problemer ved det traditionelle a-Si baserede panel er, at man tilføjer transistorer som får en sløv evne til at modtage elektroner. Dette problem kan man løse med p-Si teknologien. Jeg har lånt nogle billedeksempler fra producenten Toppoly, hvor metoden udtrykkes ved p-Si (polycrystaline silicon).

En af de første fordele er, som nævnt, at man kan skabe bedre overførsel af elektroner, som bliver nødvendig i store HD apparater. Der medfører imidlertid også, at man kan integrere kredsløb direkte på substratet og på den måde reducere tykkelse af TFT'er (thin film transistors):


Den anden fordel, som er mindst lige så vigtig, hænger dels sammen med den førnævnte. Ved at bruge p-Si metoden kan man ikke kun reducere tykkelsen af transistorer, men også størrelsen. Det betyder, at for hver pixel kan transistoren faktisk dække et mindre areal, hvilket igen medfører, at der kan slippe mere lys igennem panelet. Den såkaldte aperture ratio kan øges:


Som nævnt kan man også lettere integrere kredsløb direkte på substratet. Man kan dog ikke kun integrere det, men også gøre mængden af eksterne forbindelsesstykker lavere. Det medfører lavere omkostninger og bedre holdbarhed, eller mere præcist, lavere risiko for fejl.


Strømforbruget kan tilmed reduceres. Fordi elektroner kan passere mere frit og lettere gennem panelet, kan man bringe strømforbruget længere ned - ikke mindst for de store HD apparater.

Men hvorfor skal man overhovedet vide dette? Jo, det er faktisk ret relevant for LCD teknologien, når man snakker store skærme. Det er blandt andet også en af de faktorer, som har gjort, at man ikke har lavet LCD skærme i meget store størrelser. Når man går over til brugen af LTPS, så løser man mange problemer, som kan skabe nye muligheder.
Grunden til, at man ikke har benyttet sig af det tidligere kommer af to ting. Først fordi metoden ikke har været brugt i relaterede industrier, så en del udvikling ligger til grund for projektet, men primært fordi brugen af p-Si metoden kræver fabrikation ved specielle temperaturer. 
Det er også først efter man er begyndt at producere paneler med mere end 1024 (læs: 1920x1080) pixellinjer vertikalt, at det reelt set kan betale sig. Produktionsmetoderne for sådanne paneler er nemlig mere egnet og det bliver derfor en naturlig overgang at gå over til LTPS, når vi rykker mod højtopløselige skærme.

Dette afsnit om LTPS p-Si er også integreret i Flatpanels kontekst her: LTPS (Low Temperature Poly Silicon) - p-Si