Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#264829
Da jeg lige har anskaffet mig en Xbox One X har jeg søgt lidt på nettet omkring hvor vidt man skal bruge 8- eller 10-bit farvedybde på sin Xbox One X. Det jeg er kommet frem til er, at det kommer an på ens tv, men derudover har jeg ikke kunne finde frem til nogen endelig konklusion.

Jeg har et UE55JU7005 tv og da jeg begyndte, at søge på denne model specifikt fandt jeg frem til følgende topic her fra siden: http://www.flatpanels.dk/flatforum/view ... hp?t=36248

I ovenstående topic beskrives opsætningen af en Xbox One S, så altså ikke helt samme fremgangsmåde, men hvis jeg forstår indlægget korrekt, så understøtter mit tv HDR, så længe jeg bruger HDMI-port 3. Kan dog ikke finde ud af om det betyder, at jeg skal indstille Xbox'en til, at køre med 8- eller 10-bit. Nogen steder skriver folk også, at det kommer an på om de spil jeg spiller understøtter HDR, men det vil være ret irriterende, at skulle huske, at skifte farvedybde hver gang man skifter spil...

Al information er meget værdsat :)
#264830
Smolle skrev:Nogen steder skriver folk også, at det kommer an på om de spil jeg spiller understøtter HDR, men det vil være ret irriterende, at skulle huske, at skifte farvedybde hver gang man skifter spil...
Der har lige været skrevet det samme her på forum i en anden tråd omkring PS4 mener jeg eller så var det ATV som ikke måtte stå på AUTO :) hehe, sorry måske check de seneste par tråde her.

De konkluderede præcis det samme, at skifte afhængig af HDR/SDR materiale, så du skal nok desværre forvente dette for optimal gengivelse af spil.
#264875
Er ikke sikker på, at jeg fandt lige det topic du hentyder til, men det lyder som, at den information jeg oprindelig fandt frem til er korrekt. Så jeg må jo bare skifte efter behov. Tak for input :)
#264885
8-bit er optimalt. Her er hvorfor:

1) SDR spil anvender 24-bit farverum (8 bit pr. kanal). 8-bit indstillingen sikrer, at der sendes et ukomprimeret RGB signal til dit tv, dvs. at du får optimal farvegengivelse. Vælger du 10 eller 12-bit vil Xbox'en opskaleres farverummet, hvilket resulterer i et komprimeret RGB signal, da HDMI 2.0 ikke har nok båndbredde til at transportere et ukomprimeret 10 eller 12 bit farverum i 60 Hz. Det er heller ikke optimalt af opskalere farverummet, da det kan risikere at medføre artifakter.

2) Når du afvikler HDR spil skifter Xbox'en automatisk til 10 bit 4:2:0 eller 10/12 bit 4:2:2 (varierer fra tv til tv) afhængig af, om du aktiverer YCC422 eller ej. Det betyder ikke noget, om man har sat farverummet til 8, 10 eller 12 bit. Jeg mener, at de fleste HDR spil til Xbox One native afvikles i 4:2:0, men jeg har dog læst, at YCC422 giver bedre farvegengivelse i bl.a. CoD WW2, hvilket kunne tyde på, at Microsoft er begyndt at understøtte 4:2:2.
#264894
aalb1970 skrev:8-bit er optimalt. Her er hvorfor:

Ah, tak for den info :) Så indstiller jeg den til 8-bit.